Krimi2. februar 2023

Skuespiller anholdt for menneskehandel og seksuelt overgreb på mindreårig

Skuespilleren Nathan Chasing Horse er blevet anholdt for menneskehandel, seksuelt overgreb på mindreårig og børnemishandling - se hans "mugshot" i artiklen
Kevin Costner spiller hovedrollen i filmen "Dancing with Wolves". Nathan Chasing Horse, der spiller en rolle i kultfilmen, er nu blevet anholdt og sigtet for flere alvorlige anklager, blandt andet menneskehandel og børnemishandling.

 Foto: Cap/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Det er yderst alvorlige anklager, som skuespilleren Nathan Chasing Horse står anklaget for.

Barnestjernen, der er bedst kendt for sin rolle i "Dancing with Wolves", der har Kevin Costner i hovedrollen, blev anholdt tirsdag.

Nathan Chasing Horse har ikke medvirket i en film siden 2007 - det kan der være en god grund til. Ifølge ordensmagten har han nemlig fungeret som kultleder, og har i den forbindelse begået adskillige seksuelle overgreb mod mindreårige piger.

 Foto: Dick Kettlewell/AP/Ritzau Scanpix

Her blev han sigtet for at have begået seksuelle overgreb mod mindst seks mindreårige piger, børnemishandling og menneskehandel.

Det skriver det amerikanske ugemagasin People.

Nu er den indfødte amerikaners såkaldte "mugshot" blevet offentliggjort.

Den 46-årige Horse sidder og kigger intenst ind i kameraet iført et par briller, og hans hals prydes af et par flotte edderkopper i form af tatoveringer.

Nathan Chasing Horse's "mugshot" fra anholdelsen tirsdag.
Nathan Chasing Horse's "mugshot" fra anholdelsen tirsdag.
 Foto: Politi

Ifølge mediet Associated Press, der var de første til at fortælle om anholdelsen, blev politiet tippet om skuespillerens ulovlige aktiviteter tilbage i oktober sidste år.

Leder af kult

Politiet mødte op på Nathan Chasing Horse med en 50 sider lang ransagningskendelse.

Ifølge kendelsen, som et medie har er i besiddelse af, har barneskuespilleren fungeret som kultleder for en organisation kaldet "Cirklen".

Han skulle desuden have udnyttet sin status som indfødt amerikaner og sprituel leder til at begå seksuelle overgreb mod yngre ofre.

- Nathan Chasing Horse udnyttede spirituelle traditioner og deres tro som et værktøj til at begå adskillige seksuelle overgreb mod mindreårige piger, står der ifølge Associated Press i ransagningskendelsen.

Overgrebene har fundet sted i flere forskellige stater, og de yngste ofre i sagen er helt ned til 13 år gamle.

Anklagerne om de alvorlige forbrydelser går helt tilbage til år 2000 og indeholder en vanvittig anklage, hvor en af barnestjernens koner skulle have givet ham en 15-årig pige i gave.

Han er derudover anklaget for at have modtaget betaling fra andre mænd for at arrangere seksuelle møder med ofrene i sagen.

Det vides endnu ikke, hvordan den sigtede forholder sig til de alvorlige anklager.

Sponsoreret indhold