Krimi4. november 2019

Skud mod Botox-konges fitnesscenter: - det er mig, der bliver skurk

Botox-kongen Kim Novaa er medejer af fitnesscenteret, Copenhagen Gym, der i weekenden blev beskudt. Den anden medejer er gift med en Bandidos-rocker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kimnat_3_preview.jpg
 Foto: TV3

Plastikkongen Kim Novaa er en travl mand. Han har lige nu gang i et tv-program, en skønhedsklinik samt et fitnesscenter.

Og nu skal han også forholde sig til skyderier ved en af hans virksomheder.

Fredag aften måtte botoxkongen sætte nøglen i sin milliondyre sorte Lamborghini og køre mod Copenhagen Gym i Valby.

Kort forinden havde ukendte gerningsmænd affyret seks skud med en pistol ved træningscenteret Copenhagen Gym i Valby.

To projektiler borede sig ind i muren i centeret, mens resten ramte en bil, der stod parkeret foran.

Artiklen forsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/robinson_finale_2016dm004_preview.jpg

Kim Novaa er med i reality-tv serien "Plastikkongerne". Foto: Aller Media

Botoxkongen købte træningscenteret i maj måned sammen med en kvinde, der er gift med Bandidosrockeren Claus Palermo. Kim Novaa kan slet ikke se, at der skulle være en sammenhæng mellem skyderiet og rocker-relationerne.

- Det er rene indicier, og det syntes jeg er dybt, dybt tragisk.

- Det har på ingen måde nogen bandevinkel. Jeg har drevet legit forretning og har en lægeklinik (skønhedsklinik, red.) i 20 år. Hvis man vil skade mig, så var man nok gået efter mig eller klinik, bil eller børn. Det er meldt som hærværk, det er ikke noget andet, siger Kim Novaa til SE og HØR og fortæller, at han ikke selv var tilstede i centeret.

Københavns Politi har dog en lidt anden tilgang til skyderiet.

- Vi efterforsker bredt og også omkring ejerforhold, og om der kan være en bandevinkel, siger Søren Lauritsen, der er efterforskningsleder Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Kim Novaa fortæller til SE og HØR, at han ikke personligt har nogen relationer til rockermiljøet. Det mangeårige Bandidos-medlem Claus Palermo har dog tidligere stået for at promovere centeret, da det åbnede.

Ejer 50 procent

Kim Novaa ejer 50 procent af Copenhagen Gym. Den anden halvdel ejes af en kvinde, der er gift med bandidos-rockeren Claus Palermo. Det fremgår af CVR-registeret.

På Instagram har Kim Novaa delt materiale, hvor man kan se Claus Palermos navn. Samtidig har han skrevet, at han overtager fitnesscenteret sammen med rockeren.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20171107-102508-l-1920x1406we.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Bjarke Bo Olsen

Bandidos rockere. Foto: Ritzau/Scanpix/Bjarke Bo Olsen

- Vi er kollegaer og samarbejder, siger botoxkongen om kvinden, der ejer halvdelen af centeret. Han vil ikke vil snakke om rocker-relationen.

Botoxkongen fortæller videre, at centeret er åbnet for ”hvide penge”, der er betalt skat af. Ligeledes fortæller han, at rockeren kun har formidlet salget af træningscenteret, der tidligere hed Loaded Gym.

- Du kan jo tolke, som du vil i forhold til, hvad det er for nogen mennesker. Men det er jo en motorcykelklub, og man kan sige, hvad står de for eller hvad står nogen af dem for i den branche. Claus er jo en bedstefar i den branche der, kan man sige.

Du mener ikke, at motorcykelklubben Bandidos er indblandet i kriminelle aktiviteter?

- Det vil jeg overhovedet ikke udtale mig. Det må politiet stå for.

Har Claus Palermo noget med centeret at gøre?

- Intet. Han træner dernede, og det er det.

Hvordan kan det være, at han har et kontor dernede?

- Hvorfor han har et kontor? Han har ikke mere kontor, end han har fået lov til at stille sin motorcykel derind. Og sådan er det. Copenhagen Gym har købt Brøndby reklamer (fodboldklubben Brøndby IF, red.) ude på stadion, det er det, siger Kim Novaa og uddyber:

- Når ens kone ejer centeret, hvorfor må hendes mand så ikke stille sin motorcykel derind? Hvis jeg havde plads til min bil, så ville jeg også stille den derind, lyder det fra plastikkongen.

Har folk grund til at føle sig utrygge i jeres træningscenter?

- Hvad tror du selv?

Der har været en skudepisode foran dit fitnesscenter, det er da rimelig voldsomt?

- De var rettet mod en bil foran centeret. Det er overhovedet slet ikke sådan, jeg anskuer det.

Vil I gøre noget anderledes?

- Ikke noget. Intet. Ruderne bliver skiftet. Jeg betragter det her, som hvis der var blevet kastet en sten gennem vinduet. Det er tilfældigt, og det er mindfucking fra Ekstra Bladets side og nu jeres, som du vil forsætte med. Og det er dybt tragisk, fordi så ryger I også bare på listen med folk, som jeg ikke vil samarbejde med. Jeg skal til at lave sæson to i fjernsynet og har mange kendte i min klinik, som jeg har været åben omkring.

- Det er mega tragisk, at det er mig, der bliver skurk og ikke offer. Det er mig, der er offer i det her, siger Kim Novaa og fortæller, at bilen var parkeret 400 meter fra centeret.

Københavns Politi efterforsker sagen.

Sponsoreret indhold