Krimi28. februar 2022

Skubbede kvinde ud foran tog: 35-årig dømt og udvist

En 35-årig mand fra Jordan er blev idømt en fængselsstraf for blandt andet af have skubbet en kvinde på på skinnerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-02-28_kl._13.22.41.png
 Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)

En ung kvinde slap med livet i behold, efter hun i juli sidste år blev overfaldet og skubbet ned på skinnerne på Valby Station.

Nu er en 35-årig jordansk blevet dømt for det voldelige overfald.

Han blev idømt et år og ni måneders fængsel og blev udvist for bestandigt.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Episoden fandt sted omkring klokken 22.30 en mandag aften. Her begyndte manden at chikanere to kvinder på perronen, inden han også overfaldt dem begge med flere slag.

Den unge kvinde blev kortvarigt slået bevidstløs, da hun blev væltet ned på togskinnerne.

Her måtte toget foretage en nødbremsning, og hun blev efterfølgende hjulpet op fra skinnerne.

Den 35-årige udlænding blev fundet skyldig i blandt andet vold, blufærdighedskrænkelse og det føromtalte overfald på kvinden.

Sponsoreret indhold