Krimi25. februar 2021

Skubbede gravid kone i døden: Delte uhyggeligt billede efter

En mand, der er anklaget for at have skubbet sin gravide kone i døden, delte måneder senere et billede fra gerningsstedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-02-24_kl._10.31.40.jpg

40-årige Hakan Aysal tog angiveligt et lån i sin 32-årige kones navn, efter han ifølge anklagemyndigheden i Tyrkiet havde skubbet hende i døden fra en klippe.

Parret blev i sekunder før tragedien fanget på video af en turist. Her kravlede de to rundt på klipperne og tog selfies sammen.

Men hvad der kunne ligne et frygteligt uheld, tror poltiet i Tyrkiet er et koldblodigt mord.

Politiet har sigtet kvindens mand Hakan Aysal for at have myrdet Semra Aysal, da de to var på ferie i 2018.

Anklagemyndigheden mener, at Hakan Aysal skubbede konen udover den 300 meter høje klippe, så han kunne hæve hendes livsforsikring.

Efter ”ulykken” skulle manden også have optaget en række lån i hendes navn.

Poltiet har ifølge The Sun oplust, at den mordsigtede man besøgte gerningsstedet, efter han angiveligt havde kastet penge efter endnu en ferie.

Her poserede han til et billede og skrev "et sted, der engang var mit paradis, men nu ikke længere har noget sol".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-02-24_kl._15.43.25.png

- Da vi skulle hen og hente hendes lig efter de retsmedicinske undersøgelser, sad Hakan i bilen, fortalte kvindens bror under en videoafhøring i retten.

- Min familie og jeg er ødelagte, men Hakan virkede ikke det mindste ked.

Den 40-årige mand nægter sig skyldig.

- Efter at have taget et billede puttede min kone telefonen i sin taske, forklarede han i retten.

- Senere bad hun mig give hende telefonen. Jeg rejste mig og hørte hende så skrige bag mig, jeg gik et par skridt væk for at tage telefonen fra hendes taske.

- Da jeg kom tilbage, var hun der ikke. Jeg skubbede ikke min kone.

Sponsoreret indhold