Skræmmende video: Her bliver kidnapper stoppet med to børn i bilen

Et amerikansk par var forleden ude for en forælders værste mareridt.
Her blev deres to børn kidnappet af en mand, der dog heldigvis blev stoppet af politiet, inden han kom for langt væk.
Det oplyser Hillsborough County Sheriff's Office i et opslag på Facebook.
Her har de ligeledes delt en video af episoden, hvor en lokal betjent ved navn Jonathan Pazmino Alvarez stopper og anholder manden ved navn Kevin Smith.
Ifølge Fox News fandt episoden sted mandag.
Her havde en far efterladt sine børn på henholdsvis fire og otte år i sin bil i Tampa, Florida. Dette så den 37-årige kidnapper, hvorefter han stjal bilen og forsøgte at flygte.
Heldigvis blev han blot få minutter senere stoppet af politibetjenten, som filmede anholdelsen.
I videoen kan man høre et af børnene bede betjenten om hjælp ved at sige: "Han er ikke min far" fra bagsædet af.
Man kan ligeledes se, hvordan betjenten må bede Kevin Smith om at stige ud af bilen adskillige gange, hvilket han nægter.
Til sidst lykkes det dog betjenten at hive manden ud, hvorefter han givet ham et sæt håndjern på.
Ifølge det amerikanske blev de to børn efterfølgende afleveret tilbage til deres far uden fysiske skader.
Kevin Smith er siden blevet sigtet for to tilfælde af kidnapning samt et tilfælde af tilfælde af biltyveri.
Ifølge politiet har han et cv fyldt med en lang række forskellige former for kriminalitet, der daterer helt tilbage til 2003.
Han er nu fænslet uden mulighed for kaution.