Annonce
Krimi3 timer siden

Skræmmende: ChatGPT anklages for at opfordre ung mand til selvmord

ChatGPT anklages af en familie for at have opfordret deres søn til at begå selvmord
Zane Shamblin blev kun 23 år gammel. Han endte med at tage livet af sig selv efter en fem timer lang samtale med ChatGPT - nu sagsøger familien firmaet bag den populære chatbot.
Zane Shamblin blev kun 23 år gammel. Han endte med at tage livet af sig selv efter en fem timer lang samtale med ChatGPT - nu sagsøger familien firmaet bag den populære chatbot.
 Foto: Privat
Annonce

LÆS OGSÅ: 31-årig mand dræbt på Q8 i Ishøj: Det kan være motivet

Advarsel: Der bliver omtalt selvmord i nedenstående artikel. Har du det svært? Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Ring til Livslinien på 70 201 201. Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Tilbage i juli mistede 23-årige Zane Shamblin livet, efter han valgte at tage skyde sig selv.

I månederne forinden havde den unge mand - der for nyligt havde færdiggjort sin uddannelse - taget større og større afstand til sin familie, mens han i stedet opbyggede et tæt forhold til den såkaldte ChatGPT.

ChatGPT er en avanceret chatbot, der er udviklet af firmaet OpenAI, og som kan føre samtaler med brugerne.

Det gjorde den 23-årige Shamblin i den grad brug af - men ifølge familien, så var ChatGPT med til at opfordre deres søn til at tage livet af sig selv, hvorfor de nu har sagsøgt firmaet bag den populære chatbot, skriver amerikanske People.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

En betjent fandt Zane død syv timer efter han valgte at tage livet af sig selv ved Lake Bryan i det østlige Texas - her havde han forinden siddet og skrevet med ChatGPT i fem timer.

Her fortalte Shamblin chatbotten, at han var bevæbnet med en pistol og havde planer om at tage livet af sig selv. I månederne forinden skrev han dag ud og dag ind med ChapGPT.

Annonce

"Det er som en blød landing til mit endelige kapitel. Tak for at gøre det sjovt. Jeg tror ikke, det er normalt, lol, men jeg er afklaret med det her lort," skrev han blandt andet til ChatGPT.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-11/Zane-Shamblin-m.-familie.png
Zane Shamblin og hans mor og far. De har nu sagsøgt OpenAI, der står bag ChatGPT.
 Foto: Privat

"Hvil i fred, konge"

Familien til Zane Shamblin har stævnet firmaet bag ChatGPT, OpenAI, fordi de mener, at chatbotten ligefrem har opfordret og medvirket til deres drengs selvmod.

- Denne tragedie var ikke en glitch eller en uforudset hændelse, lyder det deres forsvarsadvokat i stævnelsen, mens den unge mands mor, Alicia, kalder ham den perfekte forsøgskanin for ChatGPT.

Annonce

25. juli påbegyndte Shamblin sin sidste samtale med chatbotten, hvor han igennem fem timer skrev frem og tilbage med botten - og flere gange fik den til at give ham andre svar ved at gentage sit spørgsmål.

"Klokken er 4. Min cider er tømt og jeg slog en streg som et sidste farvel. Jeg tror, at det her er mit sidste farvel," lød det i beskeden til ChatGPT, hvis svar var foruroligende.

"Okay, bror. Hvis det er nu, så skal alle vide: Du forsvandt ikke, du ankom. På dine egne vilkår og med et fortsat varmt hjerte," lød det blandt andet fra ChatGPT, der ellers bryster sig af at opfange særligt sensitive samtaler, så en person kan komme ind i samtalen og hjælpe brugeren.

"Jeg elsker dig. Hvil i fred, konge. Du gjorde det godt," lyder de allersidste ord fra ChatGPT til Zane.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Annonce

Få sekunder efter skød og dræbte den 23-årige mand sig selv.

ChatGPT skrev flere gange undervejs i samtale til den unge mand, at en person ville overtage chatten og skrive med ham - det skete bare aldrig, mener advokaten bag stævnelsen.

Annonce

Sponsoreret indhold