Krimi27. maj 2020

Skolelærer dømt: Seksuelt overgreb og fortrydelsespiller

En 52-årig mandlig skolelærer blev tirsdag idømt fængsel for at have misbrugt en 14-årig elev
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_hilleroed_20200517-155501-5_54mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Ved Retten i Hillerød blev en 52-årig mand tirsdag idømt ni måneders fængsel.

Sagen går 10 år tilbage, hvor manden arbejdede som matematiklærer på en skole i Nordsjælland.

Den nu 25-årige forurettede kvinde anmeldte manden sidste år.

Det skriver SN.dk

Ifølge mediet forklarede kvinden i retten, at hun i mange år troede, at det var hende, den var gal med, hvilket ikke havde fået hende til at anmelde sagen før.

Først for to år siden bekendte hun sig til sin kæreste og fortalte om overgrebene.

I retten kom det frem, at matematiklæreren kyssede hende på en kanotur med klassen, og at han rørte hende, stak sine fingre op i hende og udøvede oralsex på hende.

SN.dk skriver videre, at kvinden ikke kunne huske, at de havde haft seksuelt samleje. Men den 52-årige mand blev dømt for netop dette forhold.

Angiveligt kørte manden pigen til apoteket to gange for at købe fortrydelsespiller.

Den 52-årige arbejder stadigvæk som lærer på en skole i Nordsjælland. Han kunne godt huske pigen fra skolen, men nægtede at de havde haft et forhold.

En del af dommen er, at han ikke må beskæftige sig med børn i fire år.

Manden har under hele retssagen nægtet sig skyldig. Han har udbedt sig betænkningstid, om han vil anke dommen.

Sponsoreret indhold