Krimi1. marts 2024

Skoleelev ramt af kniv på dansk skole: Dreng anholdt

To elever har fredag været involveret i en episode, hvor der har været anvendt kniv
Der har fredag været en episode på Brøndby Strand Skole, hvor en ung mand er blevet ramt af en kniv.
Der har fredag været en episode på Brøndby Strand Skole, hvor en ung mand er blevet ramt af en kniv. OBS: Arkivfoto.
 Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

OPDATERET 14.09: Den sårede er en 13-årig dreng, oplyser politiet.

Københavns Vestegns Politi skriver på X, at de fredag har anholdt en 16-årig dreng på Brøndby Strand Skole.

Det er sket efter en episode, hvor to elever har haft et kontrovers, og i den forbindelse har den ene trukket en kniv og stukket den anden elev i armen.

En 16-årig dreng, som politiet mener er den mulige gerningsmand, er blevet anholdt.

I første omgang kunne politikredsen ikke oplyse alderen på den dreng, der var blevet ramt af et knivstik.

Godt en time efter de første meldinger lyder det nu, at den sårede er en 13-årig dreng. Ifølge politiets efterforskning tyder det på, at der har været en konflikt imellem de to parter, som har ført til knivstikket.

Politikredsen oplyser samtidig, at den sårede dreng er blevet kørt på hospitalet, men at han er ude for livsfare.

Brøndby Strand Skole er en af kommunens største skoler, der samlet har mere end 1000 elever, mens 120 lærere underviser på skolen.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold