Krimi1. juli 2022 (opd. 1. juli 2022)

Skød kone, der ville skilles: Sangerinde dræbt

Sidste torsdag blev en mexicansk sangerinde skudt tre gange, da hun var på restaurant med sin mand, som hun ville skilles fra - han er nu anholdt og sigtet for drabet
21-årige Yrma Lydya blev i sidste uge skudt og dræbt på en restaurant i Mexico City - et drab, som hendes mand er mistænkt for at stå bag.
21-årige Yrma Lydya blev i sidste uge skudt og dræbt på en restaurant i Mexico City - et drab, som hendes mand er mistænkt for at stå bag.
 Foto: Facebook

21-årige Yrma Lydya, der havde en lovende karriere inden for mexicansk musik, blev i sidste uge skudt og dræbt på en restaurant i Mexico.

Politiet mistænker hendes 79-årige mand, Jesus Hernandez, der er advokat, for at have affyret de dræbende skud.

Det skriver mediet The Sun.

Forud for skuddrabet havde den unge musiker tilbage i april måned startet processen om at blive skilt fra den aldrende advokat.

Ifølge en mexicansk avis viste Yrma Lydya ved den lejlighed flere billeder af hende selv, hvor hendes ansigt var forslået - vold, som hun fortalte, at hendes mand stod bag.

Ligesom den unge kvinde tilbage i december måned anmeldte sin mand for at have tæsket hende og truet hende med en pistol.

Artiklen fortsætter under billedet...

79-årige Jesus Hernandez er mistænkt for at stå bag drabet på sin 21-årige kone, den mexicanske sangerinde Yrma Lydya.
79-årige Jesus Hernandez er mistænkt for at stå bag drabet på sin 21-årige kone, den mexicanske sangerinde Yrma Lydya.
 Foto: Politi

Skudt tre gange

Torsdag i sidste uge skulle parret spise på en japansk restaurant i Mexico City.

Parret blev sat i et privat lokale, hvor der kort tid efter brød et skænderi ud mellem de to.

Skænderiet blev dog afbrudt af lyden fra en pistol, der blev affyret tre gange. To skud ramte Yrma Lydya i brystregionen, mens det sidste ramte hende i hovedet.

Nægter drab

En politimand, der var til stede på restauranten, var i stand til at holde den 79-årige mand og hans bodyguard tilbage efter drabet.

Begge blev efterfølgende anholdt, og er for nuværende fængslet mens politiet efterforsker sagen.

Jesus Hernandez har nægtet at stå bag drabet på sin kone, der skulle have optrådt i Californien lørdag.

Advokaten forsøgte at få retten til at sende ham hjem under efterforskningen af sagen grundet hans høje alder. Det nægtede dommeren dog at efterkomme, hvorfor han torsdag igen fremstilles for retten.

Sponsoreret indhold