Krimi18. februar 2022

Skjulte 900 kilo hash i konservesdåser

To mænd er tilsammen blevet idømt mere end otte års fængsel for at have indsmuglet 900 kilo hash til Danmark. Hashen var skjult i konservesdåser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191123-072157-4-1200x750we.jpg
 Foto: Claus Thorsted/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Hash og marmelade.

Sådan lød lasten på flere lastbiler, der sidste år kørte fra Spanien med endestation i Danmark.

På den baggrund er to mænd på henholdsvis 32 og 54 år tilsammen blevet idømt over 8 års fængsel for at have indført 900 kilo hash til Danmark. Smuglingen foregik af tre omgange.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hashen var gemt i konservesdåser og sat på paller sammen med dåser fyldt med marmelade.

Det opdagede betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi 17. juni sidste år, da de ransagede en rumænsk indregistreret lastbil i Padborg, hvor en del af de 900 kilo hash blev fundet.

Det startede en efterforskning af politiet, der herefter førte til anholdelsen af de nu to dømte mænd.

Den 32-årige mand blev idømt fire år og seks måneders fængsel, mens den 54-årige fik fire års fængsel ved Retten i Sønderborg.

Mændene er blevet dømt for over tre omgange i maj og juni måned sidste år at have indført den store mængde hash til Danmark.

De to mænd har under sagen delvist erkendt indsmuglingen og modtog dommen.

https://imgix.seoghoer.dk/20180629-132452-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

Hash er et biprodukt af cannabisplanten, og pakkes oftes som på ovenstående billede for blandt andet at skjule den kraftige lugt. OBS: Arkivfoto: Foto: Coenelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold