Krimi1. februar 2022

Skat udskriver kæmperegning: Vil have 1,2 milliarder kroner tilbage

Et opgør mellem advokathus og Skattestyrelsen om 1,2 milliarder kroner begyndte tirsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skattestyrelsen_logo_2.jpg
 Foto: Skattestyrelsen

Tirsdag tog landsretten i København hul på et juridisk opgør i den helt store liga, som kræver mere end 20 retsmøder.

Her vil Skattestyrelsen forsøge at inddrive en seriøst stort regning på 1,2 milliarder kroner, som staten mener, at advokathuset Bech-Bruun skylder.

Bech-Bruun rådgav nemlig den tyske North Channel Bank, der deltog i milliardsvindel med udbytteskat.

Og det er en del af tabet her, som myndighederne vil have fingrene i.

Vil frifindes

På forhånd er fronterne trukket hårdt op, da Bech-Bruun nægter at betale og vil frifindes.

4North Channel Bank tilstod i september 2019 at have deltaget i bedrageri for 1,1 milliard kroner. Banken blev af Retten i Glostrup idømt en bøde på 110 millioner kroner.

LÆNSET FOR MILLIARDER

Sagen om udbytteskat kan føres tilbage til 2015. Dengang blev der slået alarm om formodet svindel med refusion af udbytteskat.

Statskassen blev lænset for samlet 12,7 milliarder kroner.

Skattestyrelsen mener, at advokatfirmaet på den måde har medvirket til svindlen.

Bech-Bruun afviser som nævnt at have gjort noget forkert og vil frifindes for at skulle betale erstatning.

Sponsoreret indhold