Krimi3. september 2020

Skandalebog afslører Melania og Donald Trumps hemmeligheder

Den nye bog "Melania and Me" lægger ikke fingrene imellem, når det kommer til Donald og Melania Trumps hemmeligheder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/trumpmelania_0.jpg
 Foto: Liu Jie / Xinhua News Agency/Newscom/The Mega Agency

Livet handler ikke om at tilfredsstille andre.

Nogenlunde sådan lyder USAs førstedame Melania Trumps livsfilosofi - i hvert fald hvis man spørger hendes ven gennem 15 år Stephanie Winston Wolkoff.

Hun er netop udkommet med sin afslørende bog "Melania and Me", hvor hun fortæller sin tidligere venindes hemmeligheder, skriver blandt andre BBC.

Det Hvide Hus har dog ikke taget godt imod bogen, hvor de kalder den "en bizar forvrængning af sandheden".

Ville have militærparade

Ifølge bogen, skulle præsident Donald Trump have forsøgt at opstille en spektakulær militærparade a la Nordkorea i forbindelse med sin indsættelse.

Det er et indblik Wolkoff kan give, eftersom hun var med til at planlægge hele arrangementet. Det er dog samtidig et job, som har bragt hende i problemer, efter der kom en skandale om mængden af penge brugt på indsættelsen.

Wolkoff har fortalt, at hun i øjeblikket arbejder sammen med myndighederne for at gennemgå regnskaberne.

hævnbog

Fra flere sider bliver bogen beskrevet som en del af et hævntogt mod Melania. Og det er da også meget få rosende ord, Stephanie Winston Wolkoff kan finde til sin tidligere veninde.

Melania skulle eftersigende også referere til Donald Trumps datter, Ivanka, som en "prinsesse", ligesom hun også skulle have beskrevet Ivanka og hendes mand Jared som "slanger".

En talskvinde for Melania har sagt om bogen:

- Bogen er ikke bare fyldt med usandheder og paranoia, den er også født af et indbildt behov for hævn, siger hun.

Sponsoreret indhold