Krimi25. maj 2021

”Skal jeg blive hos min kræftramte hustru, selv om hun har været mig utro?”

En mand fandt sig selv i sit livs dilemma, da han fandt ud af, at hans hustru var blevet ramt af kræft og havde været ham utro på stort set samme tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kraeft_0.jpg
 (Foto: Arkivfoto/MEGA)

En mand fortæller nu, hvordan han blev sendt ud i sit livs dilemma, da han opdagede, at hans hustru havde været ham utro – og på samme tid var blevet ramt af kræft og bønfaldt ham om at blive hos hende i den svære tid.

Det er i et indlæg på det sociale medie Reddit, at manden fortæller sin historie.

- Min hustru og jeg havde et nogenlunde normalt ægteskab. Ingen børn, begge job og ret så lykkelige sammen. 99 procent af tiden havde vi ingen større problemer i ægteskabet, vi gav hinanden plads, fortæller manden.

Men en weekendtur ændrede alt.

- For nylig var hun på tøsetur. De første to dage efter hun kom hjem, var alt fint. På tredjedagen var vi til middag hos nogle venner, og det gik godt, og vi kom hjem og gik i seng. Min kone vågnede grædende midt om natten og fortalte, at der var noget, hun måtte fortælle mig.

- Lang historie kort havde hun var mig utro under hele turen, det samme havde hendes veninde overfor hendes mand, fortæller den chokerede ægtemand.

- Vi talte, råbte og græd. Jeg var syg resten af natten. Hun fortalte, at det bare var et dumt valg, og at hun var lykkelig sammen med mig (hvilket ærlig talt gør det værre, for hvorfor risikere et godt ægteskab ved at have en affære), det var ikke min skyld og alt det sædvanlige, fortæller manden.

Han var ikke i tvivl.

Han ville ikke kunne tilgive hende, og han ville nu skilles.

Men der var alligevel noget, der fik ham til at tvivle på, om han gjorde det rigtige ved at forlade hende.

Før alt det her skete, havde hans hustru nemlig været igennem nogle undersøgelser for noget, de troede var en banal sygdom.

Nu viste det sig, at hun havde fået kræft og var alvorlig syg.

- Jeg fik fat i min hustru, og vi talte, og hun gav mig nogle detaljer. Hun var forståelig nok rædselsslagen og bønfaldt mig om at komme tilbage, om at tale med hende, kramme hende, give hende en chance, om at være der for hende.

- Jeg fortalte hende, at jeg ønskede hende alt det bedste, at jeg var meget ked af det, hun skulle igennem, og at jeg vidste, at hun var stærk nok til at komme igennem det, men at jeg – selv om jeg vil støtte hende økonomisk – ikke kom tilbage til hende.

Mandens udmelding har delt vennerne.

Mens halvdelen godt kan forstå hans valg, er der også dem, der mener, at han burde tilgive hende, når hun står i sit livs kamp – og når deres ægteskab ellers var lykkeligt.

Til det svarer manden:

- Jeg kommer ikke tilbage. Vi havde et godt ægteskab, hver måned havde vi en ”sit-down”, hvor vi talte om eventuelle problemer. Vi var stærke. Hun valgte at tage en hurtig affære, selv om hun vidste, at det var en 100 procent dealbreaker for mig.

- Selv om jeg ikke synes, at nogen mennesker fortjener at få kræft, og selv om jeg er ked af, at det har ramt hende, ændrer hendes diagnose ikke vores situation.

- Jeg ønsker ikke at såre hende, mit hjerte er der bare ikke mere. Er det mig, der er et røvhul?, spørger manden til slut i sin fortælling.

Hvad mener du? Deltag i debatten herunder.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold