Krimi4. februar 2022

Skændtes over mayonnaise - nu er han idømt fængsel på livstid

En venskabelig joke resulterede i, at en mand fra Iowa i USA gentagne gange påkørte og dræbte sin ven. Nu skal manden på livstid bag tremmer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/iowa_man.png
 Foto: Harrison County Sheriff’s Office

Nu er der faldet dom i en sag, hvor en smule mayonnaise blev skyld i, at en amerikansk mand blev påkørt gentagne gange af sin ven og døde.

Det skriver New York Post.

De to venner Kristofer Erlbacher og Caleb Solberg var i 2020 i byen med en tredje mand. De tre var ude at drikke og få en bid mad.

Den hyggelige aften tog dog en drejning, da Kristofer Erlbacher smurte mayonnaise ud over Caleb Solbergs mad, og de to endte i slåskamp.

Slåskampen fortsatte på en anden bar, hvor Caleb Solberg og Kristofer Erlbarcher igen endte i en konfrontation.

Påkørt flere gange

I mellemtiden havde Erlbacher tilkaldt sin halvbror Craig Pryor. Ved at køre ind i sin halvbrors bil påkørte Kristofer Erbacher Solberg.

Ifølge retsskrifterne stoppede Kristofer Erlbacher ikke der.

Han kørte i stedet ned ad vejen, vendte bilen og kom tilbage for at påkøre Solberg endnu engang.

For at sikre, ‘at han havde færdiggjort arbejdet’, kørte han over Caleb Solberg en tredje gang.

Ifølge kendelsen ringede Kristofer Erlbacher op til sin halvbor og fortalte, at han havde dræbt sin ven.

Kristofer Erlbacher er nu blevet idømt fængsel på livstid.

Sponsoreret indhold