Annonce
Krimi1 time siden

Skæbnedag for dansk tv-profil tiltalt for narkosalg: Det kommer der til at ske

Hvis domsmandsretten finder den tiltalte tv-profil skyldig, kan hun risikere at skulle bruge flere år bag tremmer. Læs om dagens program herunder
Hash, skunk og pot i en bod på Pusherstreet på Christiania.
Politiet fandt blandt andet otte kilo hash i parrets lejlighed - de begge nægter bare ethvert kendskab til den store mængde hash.
 Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Thomas Bustrup erkender spritkørsel: Topdirektør tæt på kongehuset får advarsel

Torsdag kan gå hen og blive en meget vigtig dag for en 34-årig kvindelig tv-profil.

Hvis alt går efter planen, så skal straffesagen - hvor hun er tiltalt for omfattende besiddelse og salg af narkotika - nemlig afgøres.

Mandag hørte vi fra sagens hovedpersoner, den kvindelige tv-profil og hendes ekskæreste, der begge skyder skylden på hinanden, når det kommer til den store mængde narkotika.

For politiet fandt 14. juli i år lidt over otte kilo hash, 784 gram skunk, 375 gram kokain og 367 gram MDMA på deres fælles adresse i en by uden for Horsens.

Men i retten bedyrede de begge, at det i hvert fald ikke var deres narkotika, men at det bestemt måtte tilhøre den anden i sagen.

Undervejs rettede særligt den 34-årige kvinde flere alvorlige anklager mod sin ekskæreste om, at han flere gange skulle have spurgt om lov til at sælge kokain, ligesom han angiveligt ernærede sig selv ved at sælge de ulovlige puffbars.

Annonce

Et salg den tidligere tv-profil forsøgte at tage så stor afstand til som muligt - hvilket den 30-årige var langt fra enig i.

- Jeg tager gerne skylden for det, men vi var fælles om det. Hun sad også og fandt kunder og var inde over det hele, konstaterede den tiltalte mand tørt for retten.

Begge to har siddet varetægtsfængslet i sagen siden i sommer - kvinden fra midten af juli, men politiet først fandt frem til manden i starten af august.

Retten i Horsens, onsdag den 6. april 2022.
Sagen bliver behandlet ved Retten i Horsens som en domsmandssag.
 Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Flere vidner

Under torsdagens retsmøde skal vi høre fra flere centrale personer i sagen - blandt andet tv-profilens søn, som flere gange blev nævnt som en mulig joker under mandagens retsmøde.

Annonce

- Jeg kan ikke sige så meget, men når nu de vil give mig skylden, så kan jeg jo kun sige dem, lød det fra manden, der "med dem" også mente tv-profilens søn.

Ifølge den 30-årige medtiltalte - som var kærester med tv-profilen i omkring tre år - så har sønnen venner, "der render rundt og sælger alle mulige ting," forklarede han for domsmandsretten mandag.

Annonce

I retten forklarede han ligeledes, hvordan han tog på flugt fra politiet, efter han 16. juli fik at vide, at han ville blive varetægtsfængslet efter politiets fund i lejligheden - som han først fik de nærmere detaljer om få dage senere.

I mellemtiden brugte han blandt andet tiden hjemme hos sin mor på Sjælland, hvor han også var sammen med et andet vidne i sagen.

Annonce

Det vidne skal efter planen også afgive forklaring torsdag - ligesom tv-profilens mor.

Hvis alt går efter planen - hvilket det indtil nu ikke har gjort - så afsiges der dom i sagen torsdag.

SE og HØR dækker morgendagens sag fra Retten i Horsens.

Annonce

Sponsoreret indhold