Krimi24. marts 2021

Sjældent tilfælde: Kvinde græder blod under menstruation

Den enestre forklaring, der kunne findes på hendes blodrøde tåre, var hendes menstruation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bmjcr-2021-march-14-3-f1.large_.jpg
 Foto:BMJ Case Reports

Med blodige tårer rendende ned fra begge øjne blev en 25-årig kvinde kørt til hospitalet, og årsagen til de røde tåre viste sig at være ret udsædvanlig.

Det var hendes menstruationscyklus, der var skyld i blodtårerne.

Det skriver Live Science, efter et unikt casestudie er blevet offentliggjort i tidsskriftet BMJ Case Reports.

Den gifte kvinde, hvis navn ikke er angivet i den videnskabelige artikel, havde oplevet to gange på to måneder, at hun begyndte at græde blod, når det var den tid på måneden.

Ellers var hun sund og rask, og hun led ikke af andre symptomer.

Flere lidelser

Blodtåre er et sjældent, men ikke helt ukendt fænomen. Lidelsen kaldes haemolacria, og det kan skyldes forskellige årsager.

Men at det sker på grund af menstruation ses meget sjældent. Dog kunne studiet ikke slå andre årsager fast, end at det netop måtte skyldes menstruationen.

Hun blev også diagnosticeret med "vicarious menstruation", som er når en normal menstruation udløser blødning uden for livmoderen, der siver ud fra næse, ører, lunger, brystvorter, hud, tarme eller øjne.

Det viste det sig, at kvinden også havde haft næseblod, første gang hun græd de blodige tåre.

Lægeholdet kom frem til, at hendes tilfælde skyldtes en blanding af vicarious menstruation og haemolacria.

Den 25-årige kvinder blev behandlet med p-piller. I løbet af de tre efterfølgende måneder, hvor hun stadig blevet tjekket op på, oplevede hun ikke længere blodtåre.

Sponsoreret indhold