Krimi16. december 2020

Situationen er alvorlig: Her lukker Danmark ned

Efter et rekordhøjt antal smittede onsdag, indkaldte statsministeriet tidligere til pressemøde. Her har vi samlet de vigtigste pointer, så du ved, hvad der lukker allerede fra i morgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/metteflol.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Trods vi er i årets måske hyggeligste måned, så var det ikke gode nyheder, som Mette Frederiksen kunne give danskerne, da hun onsdag aften holdt pressemøde.

For der skal nye restriktioner til – til trods for at vi gennem den sidste halvanden uges tid har oplevet, at flere og flere kommuner er blevet delvist lukket ned.

Men nu lukker Danmark helt ned, og det er altså slut med blandt andet både den sidste jule-shopping og en tur til frisøren for at få ordnet lokkerne.

Vi har her samlet de vigtigste pointer fra dagens pressemøde, så du ved, hvordan du skal forholde dig allerede fra torsdag den 17. december:

17. december: Alle storcentre lukker

21. december: Liberale erhverv som blandt andet frisører, massører, fysioterapeuter m.v. lukker. Elever fra 0.-4. klasse sendes hjem. Højskoler og efterskoler lukker.

25. december: Al detailhandel – på nær dagligvarebutikker og apoteker – lukker ned.

Gælder til og med d. 3. januar.

Alle ovenstående restriktioner vil gælde frem til den 3. januar, men Mette Frederiksen gjorde det klart, at myndighederne er klar til at reagere inden for få timer, så det kan risikeres, at datoen forlænges.

Desuden blev det varslet, at der muligvis vil komme nye restriktioner og retningslinjer op til nytår.

- I år er vi bange for, at hvis der er nogen der holder nytårsfest, så kan vi risikere, at de sætter det hele over styr, så derfor vil vi anbefale, at man holder en lidt anden nytårsaften. Men det vil vi melde mere ud om senere, starter Mette Frederiksen.

- Vi kigger også på, hvad andre lande gør. Men hvis man drømmer om en stor fest, og en vi venter alle på 2021 og vaccinens år, så er det altså ikke tilfældet. Vi melder ud, så hver en borger kan forholde sig til, hvad der kan og skal ske, lyder det fra Magnus Heunicke.

Ikke mere end 10 mennesker

Udover de nye restriktioner, så lagde statsministeren også vægt på, at nu hvor vi nærmer os juleaften, så opfordres der ikke længere til, at man er 10 mennesker – men at man tværtimod er færre, hvis det kan lade sig gøre.

Mette Frederiksen understregede også, at det er vigtigt, man kun har en omgangskreds på 10 personer.

Desuden blev der endnu en gang opfordret til, at der kun er én, der handler ind i stedet for flere sammen.

Sponsoreret indhold