Krimi21. september 2021

Sigtet for voldtægt: Nu er han løsladt

Sydøstjyllands Politi har løsladt en 36-årig mand, der er sigtet for voldtægt. Men der var ikke grundlag for at varetægtsfængsle ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

Sydøstjyllands Politi må nu løslade en mand, de anholdte mandag og sigtede for voldtægt på en 16 år yngre kvinde i Kolding.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Tirsdag formiddag blev manden fremstillet i et grundlovsforhør. Her fandt dommeren ikke tilstrækkelige beviser for, at den sigtede skulle varetægtsfængsles, selvom politiet gik efter det.

'Sydøstjyllands Politi opretholder sigtelserne mod den 36-årige mand, og efterforskningen fortsættes', skriver de i pressemeddelelsen.

I boligområdet Åparken i Kolding skulle voldtægten angiveligt have fundet sted. Mandag var politiet taltstærkt tilstede, hvor de med hundepatruljer søgte efter spor.

Det vides ikke, om kvinden og manden har en relation.

Ifølge Ritzau anmodede anklageren om lukkede døre til grundlovsforhøret.

Sponsoreret indhold