Krimi22. november 2019

Sigtet for at tabe 1-årig barnebarn: Nu kommer bedstefar med rørende udtalelse

Bedstefaren, der er sigtet for uagtsomt manddrab på sit 1-årige barnebarn, der styrtede i døden på et krydstogtskib, fortæller nu om den ubærlige sorg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chloe_3.jpg
 Foto: Privat

Salvatore ”Sam” Anello går igennem sit livs mareridt, efter han angiveligt tabte sit barnebarn ud ad vinduet på et krydstogtskib under en familieferie i Puerto Rico 7. juli.

Bedstefaren holdt 18 måneder gamle Chloe, da hun faldt ud ad, hvad familien har kaldt et hul i ”en væg af vinduer” og ned på dækket under.

Sam Anello holdt angiveligt lille Chloe op til, hvad han troede var et lukket vindue, for at lade hende banke på glasset – en leg som den lille pige elskede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/vindue_krydstogt.jpg

Her styrtede lille Chloe i døden

Men, hvad han troede var glas var altså et åbent vindue, og 1-årige Chloe styrtede ud ad det. Hun landede på betondækket nedenunder og afgik med det samme ved døden.

I sidste måned blev bedstefaren sigtet for uagtsomt manddrab, og onsdag skulle den sørgende bedstefar møde til et indledende retsmøde.

Det skriver news.com og People.

Efter 10 minutter foran dommeren fortalte han til NBC, at intet ”værre” kan ske for ham.

  • - De kan ikke gøre noget værre mod mig, end hvad der allerede er sket, sagde Sam Anello.

  • Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/chloes_bedstefar.jpg
  • Anklageren i sagen fortalte, at de havde vidner fra skibet og på øen, som de ville kalde ind til afhøring.

  • Anklagemyndigheden mener, at bedstefaren ”uagtsomt udsatte barnet for fare ved at placere hende ved vinduet på 11. etage”.

    Men Anello og Chloes familie har fra start fastholdt troen på, at den lille piges død var et tragisk uheld.

    • - De er knuste og fortvivlede. De står 100 procent bag ham og hans forklaring om, at han troede, at der var en væg af vinduer, sagde familiens advokat tidligere på året.

    • Artiklen fortsætter under billedet...

    https://imgix.seoghoer.dk/chloe_og_bedstefar.jpg
  • Han fortæller videre, at familien er chokeret over, at anklagemyndigheden i Puerto Rico holder bedstefaren ansvarlig.

  • - Familien har det virkelig ikke godt. Og jeg tror, at de er ødelagte over sigtelsen, og at sagen bare fortsætter, siger advokaten til CBS og kalder det ”salt i et åbent sår”.

  • Chloes mor, Kimberley Wiegand, var ombord på krydstogtskibet med alle deres tre børn og bedsteforældrene på begge sider.

    I sekunderne efter tragedien har vidner fortalt, hvordan de hørte ”smerteskrig” fra bedstefaren og de andre familiemedlemmer.

    Moren og faren til den lille pige har tidligere fortalt om tragedien, som udspandt sig under, hvad der skulle have været en fantastisk familieferie.

    • - Jeg vidste ikke, at hun faldt ud ad et vindue, sagde Kimberley Wiegand i interviewet.

    • - Jeg så bare Sam, der stod og skreg ved siden af vinduet, mens han bankede på det. Der var nogen fra Royal Caribbean - de blev ved med at prøve at stoppe mig. Jeg blev bare ved med at sige: Før mig hen til min baby, hvor er min baby? Jeg lagde ikke engang mærke til vinduet, sagde hun.

    • - Jeg kiggede ud, og det var ikke vand dernede, det var beton. Ærligt talt – at miste vores baby på den her måde er uudgrundeligt.

    Sponsoreret indhold