Krimi18. december 2020

Sigtet for drab: Her er Marias mand

Nordsjællands Politi har netop udsendt en pressemeddelse med billede og navn af Maria From Jakobsens mand, der er sigtet for drabet på hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sigtede_forfra.jpg
 Foto: Nordsjællands Politi

Nu offentliggør Nordsjællands Politi billeder af sognepræsten, der er sigtet for drabet på Maria From Jakobsen, i håbet om, at det kan hjælpe efterforskningen.

Den sigtede hedder Thomas Gotthard og er gift med den 43-årige psykolog og mor til to.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/sigtede_ved_bil.jpg
 Foto: Nordsjællands Politi

Thomas Gotthard foran sin bil ved det, der ligner en losseplads. Foto: Nordsjællands Politi

Thomas Gotthard nægter sig skyldig i sigtelsen om drab og bortskaffelse af liget.

Politiet spørger offentligheden til hjælp i sagen I håbet om, at nogen har set Thomas Gothard i dagene omkring, hvor politiet mener, at Maria blev dræbt.

'Til brug for efterforskningen af det mulige drab på Maria From Jakobsen søger Nordsjællands Politi informationer om Thomas Gotthards færden i perioden fra fredag den 23. oktober 2020 og frem til søndag 15. november 2020, herunder særligt mandag den 26. oktober 2020, hvor Maria From Jakobsen forsvandt,' skriver politiet i pressemeddelsen.

Desuden er Nordsjællands Politi særligt interesseret i oplysninger om hans færden i nætterne mellem 1. og 2. november 2020, 5. og 6. november 2020, 6. og 7. november 2020 samt 7. til 8. november 2020.

Beskrivelse af den sigtede:

Thomas Gotthard er 44 år og beskrives som 202 cm høj, spinkel af bygning med mørkeblondt hår og blå/grå øjne. Han har i den periode, hvor Nordsjællands Politi søger oplysninger om hans færden anlagt fuldskæg.

Han var mandag den 26. oktober 2020 iført følgende beklædning:

• Koboltblå kort jakke
• Mørk skjorte med hvide tern
• Mørkeblå cowboybukser
• Uldent halstørklæde
• Hvide snøresko med mørkebrune såler
• Glatbarberet (bemærk, at han i løbet af den periode, hvor Nordsjællands Politi søger oplysninger om hans færden, har anlagt fuldskæg).

Nordsjællands Politi har tidligere efterlyst folk, der har set parrets to biler.

Den ene en hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345 og en grå Suzuki Baleno med registreringsnummer CH 78 908.

Vidner der har set bilerne bedes også kontakte politiet. Samtidig bliver en trailer med registreringsnummer BM 5447 også efterlyst.

Borgere, der har oplysninger i sagen, bedes kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114.

https://imgix.seoghoer.dk/indgang_til_shell.png
 Foto: Nordsjællands Politi

Thomas Gotthard ved en tankstation. Foto: Nordsjællands Politi

https://imgix.seoghoer.dk/suzuki_baleo_1.jpg
 Foto: Nordsjællands Politi

Maria From Jakobsens bil, der blev fundet ved Bellahøj i København. Foto: Nordsjællands Politi

Forsvandt sporløst

Den 44-årige præst bliver belastet af en række internetsøgninger. Ifølge politiet har han googlet havdybde, olietønder, selvmord, forsvinden og rensemidler.

Ligeledes har politiet fundet en større mængde kautisk soda og saltsyre, der er opløsende midler, i parrets fælles hjem under en ransagning.

Han blev anholdt den 15. november og har siddet varetægtsfængslet lige siden.

43-årige Maria From Jakobsen forsvandt 26. oktober sporløst fra sit hjem i Frederikssund. Politiet efterlyste Maria i et par uger, inden efterforskningen gik over til at blive en drabssag.

Men der er ikke fundet noget lig sagen.

Politiets efterforskere har ledt med lys og lygte i døgndrift og deres arbejde har før ledt dem mod krematorier og sommerhuse.

Sponsoreret indhold