Krimi6. september 2023

Sigtet for dobbeltdrab i Brabrand: Førte sig frem i dyre biler og mærkevarer

Den 24-årige nægter sig skyldig i drabene på de unge kvinder i sin lejlighed i Brabrand
Den 24-årige sidder nu varetægtsfængslet - sigtet for to drab på unge kvinder
Den 24-årige sidder nu varetægtsfængslet - sigtet for to drab på unge kvinder
 Foto: Privat

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til kmr@sh.dk.

LÆS OGSÅ: Drabssigtet skrev uhyggelig besked til offer: "Jeg savner dig".

Det mørke hår er strøget perfekt til siden, skæggets kant er skarp, uret blankt og ofte strategisk placeret i billedet – ligesom det lille Louis Vuitton-bælte.

Han fremstiller sig selv som en med styr på tilværelsen. På de sociale medier fører han sig frem som en jetsetter, der tager en selvforkælelsesdag, cruiser på vandet i en båd eller kører i dyre biler.

Den 24-årige er nu varetægtsfængslet for drab på to kvinder. Han nægter sig skyldig.

Da den unge mand er beskyttet af et navneforbud, er det begrænset, hvad SE og HØR kan skrive om ham.

Men den nu drabssigtede, som er af mellemøstlig oprindelse, er vokset op i en større jysk by. Og på de sociale medier betegner han sig selv som en ”kreativ iværksætter”.

Han beskriver desuden sig selv som en glad og positiv person, der er kreativ og besidder en særlig sans for at forstå andre mennesker og sætte sig ind i deres følelsesliv.

”Elsker at tage kreative billeder og videoer”, skriver han blandt andet.

Han lægger desuden ikke skjul på, at han droppede ud af sin drømmeuddannelse. Og ud fra hans Instagram at dømme opholdt han sig tit og ofte under varmere himmelstrøg i udlandet.

Hans iscenesættelse af sit liv på de sociale medier og fremvisningen af de luksuriøse ting står dog i skærende kontrast til lejelejligheden i Gellerupparken og nu en drabssigtelse, der ifølge specialanklager Jesper Rubow skete i et misbrugsmiljø.

Til Ekstra Bladet beskriver flere den 24-årige som en ”festtype” og ”pretty boy”, der ofte kunne fanges i nattelivet i Aarhus.

Men søndag aften krakelerede jetset-glansbillede. Det polerede ydre på de sociale medier måtte med et vige pladsen, da den 24-årige blev anholdt og sigtet for drab.

Søndag aften den 4. september blev en 18-årig kvinde nemlig fundet livløs i hans lejlighed i Aarhus bydelen Brabrand.

1,5 måned for inden var det samme sket. Her var en 23-årig kvinde fundet livløs i selv samme lejlighed.

Hun kæmpede for sit liv, men fire dage senere blev hun erklæret død på hospitalet.

Den 24-årige er sigtet for på en p.t. ukendt måde, formentlig ved forgiftning, at have dræbt de to kvinder. Ifølge anklageren skulle der være tale om piller eller euforiserende stoffer.

Subsidiært er han sigtet for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge.

Sidstnævnte betyder, at anklagemyndigheden vil gå efter at rejse tiltale for den rå vold, hvis man ikke lykkes med at rejse tiltale for forgiftningen.

Specialanklager Jesper Rubow har udtalt til TV 2 Østjylland, at den 24-årige havde en relation til de to afdøde kvinder – og at drabene fandt sted i et misbrugsmiljø.

På det ene offers Instagram-profil har man da også kunne se, hvordan den 24-årige nu drabssigtede for to uger siden skrev "Jeg savner dig" til sin afdøde veninde.

Den 24-årige blev efter et fem timer langt grundlovsforhør for lukkede døre varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Sponsoreret indhold