Krimi30. marts 2022

Seriekrænker dømt: Hærgede kollegium

En 26-årig mand gik fra værelse til værelse efter en fest på et kollegium i København, hvor han blandt andet voldtog en kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190225-104704-7-1920x1298we.jpg
 Foto: RitzauScanpix

En 26-årig mand begik i sommeren 2021 en helt serie af overgreb, som fandt sted på et kollegium i København.

Københavns Byret har tirsdag idømt manden tre år og fire måneders fængsel, oplyser Københavns Politi på Twitter. Desuden omtaler Ekstra Bladet dommen.

Overgrebene fandt sted på Egmont H. Petersens Kollegium i København, hvor manden gik ind på flere værelser efter en fest.

Ifølge anklageskriftet nåede manden at forstyrre 12 beboere.

Den alvorligste anklage handlede om, at han gik ind på en sovende kvindes værelse og voldtog hende. Da kvinden vågnede, fortsatte han, selv om hun sagde, at han skulle stoppe, lyder det i anklagen.

Anklageskriftet rummer også en anklage om voldtægtsforsøg og voldtægt ved andet seksuelt forhold med en anden kvindelig beboer samt blufærdighedskrænkelse af fem andre beboere.

Hvad angår de sidste fem beboere i anklageskriftet, gik tiltalen på, at han krænkede husfreden eller forsøgte på det ved at have skaffet sig eller forsøgt at skaffe sig adgang til deres værelser.

Ifølge Ekstra Bladet overvejer manden, om han vil anke dommen. Retten har udstrakt navneforbuddet, der beskytter hans identitet.

Sponsoreret indhold