Seneste nyt om Corona: Der er mad nok

Store dele af den danske befolkning bestormede onsdag aften butikker for at sikre, at de havde toiletpapir og mad nok til den kommende tid.
Det skete efter statsminister Mette Frederiksen meldte ud, at der nu tages mere drastiske metoder i brug i kampen for at stoppe coronavirussen fra at sprede sig mere.
På et pressemøde torsdag morgen opfordrer fædevareminister Mogens Jensen og erhvervsminister Simon Kollerup danskerne til at stoppe med at hamstre.
- Vi skal alle sammen handle ind og det kan vi også. Og det vil vi også kunne blive ved med at gøre, siger Simon Kollerup på pressemødet torsdag morgen.
- Man kan gøre nøjagtig som man plejer at gøre. Skulle der være en hylde, der er tom så skal den nok blive fyldt op. Men det forudsætter, at folk ikke hamstrer, siger Mogens Jensen
Mogens Jensen fortæller, at det ikke er nødvendigt at gennemføre specifikke restriktioner, hvis folk blot begynder at handle lidt mere normalt.
De opfordrer i den forbindelse danskerne til at være lidt ekstra søde ved butikspersonalet.
- Send dem et smil, når vi er nede og handle. Og pas godt på dem, siger Simon Kollerup på pressemødet.
Vi har nok
Også ifølge direktør i Salling Group, Per Bank, er der absolut ingen grund til at købe stort ind.
- Hele den samlede detailhandel blev væltet i går aftes, selvom vi opfordrer til ikke at hamstre. VI har varer nok, hvis ellers kunderne begynder at handle lidt mere normalt, siger han til TV 2.
Den samme melding kommer fra blandt andre Rema 1000 direktør Jens Schrøder.
- Vi har kørt varer ud til butikkerne hele natten. Vores levenrandører er klar - fødevareforsyningen har i landet er på plads. Pas på hinanden og familien, skriver han på Twitter.
Onsdag aften var 514 smittede med coronavirus, hvor to af dem var på intensivafdeling, mens over 1300 var i karantæne.
For at det tal ikke skal stige voldsomt i den kommende tid, har regeringen planer om at forbyde indendørs forsamnlinger på mere end 100 personer ad gangen.
Derudover er alle offentlige ansatte, der ikke varetager kritiske opgaver for samfundet, blevet sendt hjem.
Offentlige skoler og dagsinstitutioner er ligeledes blevet lukket, mens eksempelvis ældreplejen.