Krimi29. oktober 2019

Sendte sms til sin døde far: Fik utroligt svar

En kvinde fik sit livs chok, da hun pludselig fik svar efter at have sendt beskeder til sin døde fars telefon i årevis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chastity.jpg
 Foto: Privat/Facebook

Som en måde at holde liv i mindet om sin døde far sendte 23-årige Chastity Patterson fra den amerikanske stat Arkansas hver eneste dag i fire år en besked til faderens telefon.

Fredag fik hun dog sit livs chok, da der kom svar fra nummeret, der i hendes telefon er kodet ind til "DADDY <3".

"Hej far. Det er mig. I morgen bliver en svær dag igen", indledte hun beskeden til faren, som hun havde mistet fire år forinden.

I den hjerteskærende besked skrev hun også om flere af livets hårde kampe, at hun var blevet færdig på universitetet, om savnet til faren, men også, at hun havde overlevet en kræftdiagnose.

Hun skrev altid til det samme nummer, og derfor var det også noget af et chok, da der pludselig tikkede en besked ind fra "DADDY <3"

Chastity blev både "chokeret og rørt".

Manden, der besvarede hendes sms, havde selv mistet sin egen datter i 2014 i et tragisk trafikuheld.

Og han fortalte, at han havde læst hendes beskeder hver dag og fortalte, at "de havde holdt ham i live".

"Hej sweetheart, jeg er ikke din far, men jeg har modtaget dine beskeder de seneste fire år. Jeg ser frem til din beskeder om morgenen og dine opdateringer om aftenen. Jeg hedder Brad, og jeg mistede min datter i en bilulykke i august 2014, og dine beskeder har holdt mig i live. Når du skriver til mig, så ved jeg, at det er en besked fra Gud", stod der i beskeden, som den 23-årige kvinde fredag delte på sin Facebook-profil.

Manden havde angiveligt ville skrive tilbage til Chastity i årevis, men frygtede, at det ville knuse den unge pige hjerte.

"Jeg er ked af, at du har mistet en, du havde så kær, men jeg har lyttet til dig gennem alle disse år og set dig vokse og gennemgå mere end de fleste", skriver han videre i beskeden, hvor han kalder Chastity for sin "engel".

"Du er en exceptionel kvinde. Og jeg ville ønske, at min datter kunne være blevet den kvinde, som du er. Tak for dine daglige opdateringer, du minder mig om, at der er en gud, og at det ikke er hans skyld, at min lille pige er væk".

Billedet er efterfølgende gået viralt på Facebook, og det har fået Chastity til at følge op med flere opdateringer.

Hun takker alle, der har delt hendes historier.

Sponsoreret indhold