Krimi16. december 2022
Selvmordslæge skal i retten igen: Tiltalt for at hjælpe person med at begå selvmord
Den fynske læge Svend Lings skal for retten igen. Han er tiltalt for at have hjulpet et menneske med at begå selvmord
Svend Lings skal for retten igen.
Foto: Kristoffer Juel Poulsen/Ritzau ScanpixDen fynske læge Svend Lings er igen blevet tiltalt for at have hjulpet et menneske med at begå selvmord.
Det viser et anklageskrift fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi, som DR Fyn er i besiddelse af.
Sagen behandles ved retten i Svendborg den 16. maj 2023, og ifølge anklageskriftet går anklagemyndigheden efter en fængselsstraf til den pensionerede læge.
Svend Lings er tidligere er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til selvmord.
I den aktuelle sag mener anklagemyndigheden, at Svend Lings via beskedtjenesten Messenger og telefonisk har rådgivet og vejledt en person, som tog sit eget liv i februar 2021.