Krimi19. maj 2023

Seksårig skalperet af hund: - Skal jeg dø nu, mor?

Den amerikanske staffordshire terrier var købt på Facebook to uger tidligere
Vick, 6, er ved godt humør igen efter overfaldet. Hunden blev aflivet umiddelbart efter, den bed sig fast i drengens hoved.
Vick, 6, er ved godt humør igen efter overfaldet. Hunden blev aflivet umiddelbart efter, den bed sig fast i drengens hoved.
 Privatfotos

LÆS OGSÅ: Hårdt såret bedstemor så spædbarn blive bidt ihjel

Drømmen om at få en hund i familien er nu endt som et blodigt mareridt for en britisk familie.

Ifølge Daily Mail gik hunden, en amerikansk staffordshire terrier, nemlig til angreb på en seksårig dreng.

Det skete blot et par uger efter, at hunden var købt på Facebook.

Drengen, Vick Zidko, var på vej ned ad en trappe, da hunden brutalt tog fat i hans hoved og bed sig fast.

Først efter andre i familien havde lagt sig imellem, slap hunden, Diesel, sit tag i ham.

På det tidspunkt var der ifølge mediet bidt en stor luns af hans hovedbund.

- Jeg puttede et håndklæde mod hans hoved for at stoppe blødningen, fortæller moderen, Eugenija, til The Mirror.

Mediet bringer også flere billeder af drengen og moderen efter angrebet.

Her ses hunden kort tid før, det gik galt.
Her ses hunden kort tid før, det gik galt.
 Privatfoto

Eugenija låste sig selv og Vick inde på soveværelset for at være i sikkerhed.

- Han spurgte mig: Skal jeg dø nu, mor?

- Og så spurgte han, hvordan hans brødre havde det.

Drengen er nu i bedring efter fem dages indlæggelse på det lokale hospital. Hunden blev aflivet umiddelbart efter den uhyggelige hændelse.

Sponsoreret indhold