Krimi10. marts 2024 (opd. 11. marts 2024)

Seks skiløbere forsvundet ved Matterhorn: Eftersøgning i gang

En gruppe eventyrlystne skiløbere er meldt savnet i de schweiziske alper. Nu kæmper redningsmandskabet mod tiden og det barske vejr for at redde de nødstedte

SENESTE: Fem af de seks er nu fundet døde

En gruppe på seks skiløbere er denne weekend forsvundet i det bjergrige terræn omkring det ikoniske Matterhorn, skriver Dagbladet.no.

De seks er alle indbyggere i alpelandet og mellem 21 og 58 år. Men deres skæbne er endnu uvis.

Efter gruppen blev meldt savnet i en højde af cirka 3500 meter, er det lørdag lykkedes én fra gruppen at etablere kontakt med redningsmandskabet via en telefon.

Siden har redningshold kæmpet mod tiden og naturens kræfter for at lokalisere dem.

Og vejrguderne viser ingen nåde, da storm og risiko for laviner komplicerer eftersøgningen markant.

Et team på fem erfarne redningsfolk blev natten til søndag således tvunget til at afbryde deres eftersøgning i omkring 3000 meters højde. Det var simpelthen for farligt at fortsætte.

Siden er det lokale forsvar dog også gået ind i eftersøgningen, som nu fortsætter.

Sponsoreret indhold