Krimi25. juli 2020

Seks måneder gammel baby fundet død i plastikbeholder

Den stakkels babydreng var blevet gemt væk i et skab og lagt ned i en beholder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega560307_012.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Scorpio Sharp blev for blot fire måneder siden fjernet fra sin mor, Roxanne, fordi han blev forsømt. Lynhurtigt blev den lille anbragt hos en ny familie.

På det tidspunkt var der ”ingen anden løsning” end at placere den lille sammen med mennesker, der ikke var en del af familien.

Det skriver flere medier, herunder The Sun.

Men selv om myndighederne havde sikret sig, at kvinden som ville få forældremyndigheden og tage sig af den lille nyfødte, levede op til alle krav, var der alligevel detaljer, som blev overset.

Detaljer, som blev lille Scorpios død.

Artiklen fortsætter under billedet …

I huset i Florida, hvor Scorpio blev placeret, boede nemlig også en anden kvinde, som myndighederne således ikke havde tjekket op på.

Kvinden, Galvin, havde en voldelig fortid, og det var således hende, der var hjemme, den dag Scorpio blev fundet død af politiet. Udover nu afdøde Scorpio var der desuden tre andre børn i hjemmet – alle mellem to og fire år gamle.

Politiet gik angiveligt ind i huset, fordi døren stod åben. Og udover de tre børn, der rendte rundt alene, mens Galvin lå og sov, opdagede de til deres store rædsel plastikbeholderen med den blot seks måneder gamle baby.

Ifølge obduktionsreporten døde lille Scorpio som følge af drukning.

Kvinden, Ricky Tubbs, der oprindeligt skulle have taget sig af Scorpio er nu tiltalt for forsømmelse af drengen samt stor legemsbeskadigelse - efter hun desuden havde løjet om leveforholdene i hjemmet.

Derudover skulle Tubbs angiveligt havde undladt at give den seks måneder gamle baby nødvendig medicin samtidig med, at hun bevidst efterladte Scorpio i sin voldelige sambos varetægt.

Galvin er tiltalt for drab på den lille dreng.

Sponsoreret indhold