Krimi29. januar 2020

Seks års fængsel: 41-årig mand satte ild til barndomsven

En 41-årig mand fra Lolland blevet idømt seks års fængsel for at hælde brændbar væske udover sin barndomsven og sætte ild til ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170712-114140-a_69mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Simon Læssøe

Hvad der skete mellem to barndomsvenner 3. decmber 2018 står forsat hen i det uvisse. Men den ene af de to mænd endte med forbrændninger på 50 procent af kroppen.

En 41-årig mand fra Torrig er her til eftermiddag ved retten i Nykøbing Falster blevet idømt seks års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelse

Den 41-årige mand og barndomsvennen mødtes på en adresse på Lolland. Her slog han sin 37-årig kammerat bevidstløs, bandt hans hænder med strips, hældte brændbar væske ud over ham og satte ild til ham.

- Jeg er meget tilfreds med dommen, der sender et klart signal om, at der her er begået en særdeles grov forbrydelse, siger Ulrik Birk, der er anklagerfuldmægtig ved Anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelsen.

Den 37-årige mand blev fløjet til Rigshospitalet i helikopter, hvor han var i livsfare og blev indlagt med de voldsomme forbrændinger.

- Hvorfor han gjorde det står fortsat hen i det uvisse, siger anklageren til TV 2.

Den 41-årige udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Under sagen kom det frem, at den 41-årige mand fortalte om episoden til sin fætter og bror.

Fætteren til den 41-årige vidnede under retssagen mod sin egen fætter. Men inden retssagen var han blevet truet af den 41-årige nu dømte mand.

Ifølge TV 2 er den 37-årige mand, der blev overfaldet og brændt, i dag meget påvirket af episoden både fysisk og fysisk.

Sponsoreret indhold