Krimi5. september 2023

Sejr til Samsam: Landsret tillader nye beviser

Kammeradvokat protesterer ikke mod nye beviser, men vil have indskrænket, hvad advokatvidne må spørges om.
Danish Ahmed Samsam poses at a court in Madrid on June 12, 2018 during his trial on charges of having fought in the ranks of the Islamic State for more than three years. Luca Piergiovanni / POOL / AFP
Ahmed Samsam kæmper for at få de danske efterretningstjenester FE og PET til at anerkende, at han har arbejdet som agent for dem. Han er af en spansk domstol dømt for at have støttet terrororganisationen ISIS.
 Foto: Luca Piergiovanni/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Breve afslører: Der forhandles mellem PET, FE og Samsam

Østre Landsret har nikket ja til, at advokat Erbil Kaya må føre to nye beviser i sagen, hvor den terrordømte Ahmed Samsam har sagsøgt de danske efterretningstjenester i sine bestræbelser på at blive renset.

Det oplyser retsformand Steen Mejer tirsdag.

- Der er ikke protesteret imod det, og landsretten vil ikke af egen drift afskære fremlæggelsen af dem, lyder det fra Steen Mejer.

Erbil Kaya bad fredag i sidste uge om lov til at fremlægge to nye beviser i sagen. Dels vil han fremlægge et dokument, som han far fået gennem en aktindsigt hos Udenrigsministeriet. Og dels en artikel fra DR, som fejer en af præmisserne i den spanske dom af banen.

Aktindsigten fra udenrigsministeriet handler om de diplomatiske forbindelser, der har været i forbindelse med Ahmed Samsams sag i Spanien, og angiveligt skulle PET være nævnt flere gange.

Advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten, som repræsenterer efterretningstjenesterne PET og FE, som er sagsøgt i sagen med et krav om, at de skal anerkende, at Samsam var agent, havde mulighed for at protestere mod Erbil Kayas anmodning. Men det har han ikke gjort.

Til gengæld har han protesteret mod, at Erbil Kaya skal have lov til at afhøre Samsams tidligere advokat, Thomas Brædder, efter forgodtbefindende.

Thomas Brædder er indkaldt til at afgive forklaring som vidne tirsdag eftermiddag, men først skal det afklares, om der skal sættes nogle rammer for, hvilke spørgsmål Erbil Kaya må stille.

Thomas Brædder har blandt andet deltaget i nogle forhandlingsmøder mellem Ahmed Samsam og efterretningstjenesterne. Forhandlinger, som der ikke mundede ud i noget resultat.

Sponsoreret indhold