Kendte4. december 2020

Sean Connerys første Bond-pistol solgt for kæmpe beløb

Pistolen blev solgt på en auktion i Beverly Hills i Los Angeles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sean_connery_0.jpg
 Foto: MEGA

Sidst i oktober døde skuespilleren Sean Connery i en alder af 90 år på grund af længere tids sygdom.

Nu har en heldig køber sikret sig et sidste minde, om den tidligere James Bond-helt.

Torsdag blev den pistol, som Sean Connery brugte i sin allerførste James Bond-film, solgt på en auktion i Beverly Hills i Los Angeles.

Det skriver Berlingske.

Pistolen blev solgt for ikke mindre end 256.000 dollars svarende til ca. 1,6 millioner kroner.

Pistolen, en semiautomatisk Walther-PP, blev brugt af Connery i den allerførste Bond-film "Dr. No" i 1962.

Pistolen, som er en af James Bond-universets ikoniske motiver, blev ifølge auktionshuset solgt til en pris, der var noget højere end forventet.

Julien's Auctions forventede, at pistolen ville blive solgt for mellem 920.000 kroner og 1,2 millioner kroner.

Køberen var en anonym amerikaner, der har set alle Bond-filmene med sine børn.

Sponsoreret indhold