Krimi4. maj 2020

Se videoen: Abe på motorcykel kidnapper barn

Aber er ikke altid til at regne med. Det måtte en familie i Indonesien indse, da en lille abe kom kørende på en lige så lille motorcykel, hvorefter den forsøgte at kidnappe et barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-05-04_kl._17.32.32.png
 Foto: MEGA

I Danmark er vi så heldige, at de mest nærgående dyr i det fri er duer, som flyver lavt over danske gader og stræder.

Så heldige er de dog ikke i Indonesien.

Her render der masser af dyr i de vildere klasser fri på gaderne, og det bidrager både til grin og rædsel.

Et af de dyr, der både får folk til at smile og til at løbe væk i skræk, er aber, som render frit rundt.

Nu er en af de mange aber i landet gået viralt, efter den gik amok og forsøgte at kidnappe et barn.

Faktisk starter historien om muligt endnu mere vanvittigt, da aben kommer kørende ned ad en gade i Indonesien... på en motorcykel!

Det kan man se på en vild video optaget i gaden, hvor aben gør sin entré på to hjul.

Til at starte med kan man høre folk grine, hvilket jo er fuldt forståeligt, når en abe kommer kørende på en motorcykel.

Situationen bliver dog hurtigt langt mere alvorlig, da aben parkerer sin kværn ved en bænk, hvor en mor sidder med sine tre børn.

Herefter flår aben det mellemste barn ned fra bænken, dropper motorcyklen og begynder at slæbe barnet ned ad gaden.

Straks begynder folk at råbe og skrige, men alligevel får aben slæbt barnet på omkring de to år cirka 15 meter ned ad gaden, inden den giver slip.

Du kan se den vanvittige video her!

Sponsoreret indhold