Krimi2. oktober 2021

Scott Peterson blev dømt til døden for drabet på sin gravide hustru: Nu er der nyt

På brutal vis dræbte Scott Peterson juleaftensdag 2002 sin hustru og ufødte søn. Siden har han siddet bag tremmer og ventet på den altafgørende, dødelige sprøjte. Men nu har en dommer taget sagen op igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/scott_peterson_og_laci_peterson_2.jpg
 Foto: Privat

Hvad der skulle have været en stille, rolig og hyggelig juleaftensdag i 2002, endte i stedet på tragisk vis for den dengang 27-årige amerikanske Laci Peterson.

Efter at være forsvundet på mystisk vis fra hende og mandens hjem i Modesto, Californien blev hun flere måneder senere fundet brutalt drabt.

Peterson blev efterfølgende tiltalt for overlagt mord på Laci og uagtsomt manddrab på sin ufødte søn – trods han stadig den dag i dag stadig kalder sig uskyldig dømt.

I 2005 lød dommen: Dømt til døden.

Nu, efter 16 år bag tremmer, er hans dom blevet omstødt. Det skriver Eonline.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega230363_001.jpg
 Foto: MEGA

Scott Peterson fotograferet i 2011. Foto: MEGA

Scott Peterson skal altså ikke længere tælle sine dage, før han skal ligge på briksen og vente på den dødelige sprøjte. Nu kan han i stedet se frem til resten af sit liv bag tremmer uden mulighed for prøveløsladelse.

8 måneder henne

Laci Peterson var så højgravid, som det næsten er muligt, med sit og manden, Scott Petersons første barn. En søn, de to allerede havde navngivet Conner, trods han fortsat lå i sin mors trygge mave.

Lykken var altså umiddelbart stor hos den lille familie, der snart gik fra at være to til tre.

Men den juleaftensdag i 2002 ændrede alt sig, da Laci under mystiske omstændigheder pludselig forsvandt fra parrets hjem.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/laci_peterson_og_scott_peterson.jpg
 Foto: Privat

Alt gik galt den juleaftensdag 2002. Foto: Privat

Scott Peterson var selv taget hjemmefra tidligere på dagen for at tage på fisketur, og da han vendte tilbage til huset, var hustruen ikke at finde nogle steder i hjemmet.

Kort tid efter ringede han febrilsk til sin hustrus mor for at høre, om hun skulle være taget derhen.

”Hun er forsvundet”

Klokken 17.15 tog moren telefonen, som kunne fortælle, at hun ikke havde set skyggen af sin 27-årige datter.

Det fik Scott til prompte at udbrøde: ”Hun er forsvundet”.

En vending som moren efterfølgende fandt meget mystisk, har hun senere fortalt. Tre kvarter senere valgte Lacis forældre selv at melde datteren forsvundet hos politiet. En eftersøgning blev hurtigt iværksat og et skovområde i nærheden af parrets hjem blev finkæmmet – blandt andet med hjælp fra varmesøgende kameraer.

Alt sammen uden held.

Afvigende forklaringer

Meget tydede ret hurtigt på, at Scott var den sidste person, der havde set sin gravide hustru i live. Politiet var derfor meget interesserede i at høre, om hun havde været ”ved siden af sig selv” på den ene eller anden måde, da de to sagde farvel til hinanden tidligere på dagen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/scott_peterson_og_laci_peterson_2.jpg
 Foto: Privat

Foto: Privat

Han havde dog svært ved at holde sine forklaringer ens. Til en lød det, at hun havde været i fuld gang med rengøringen, da han forlod huset. Mens han til en anden forklarede, hun var ved at ordne sit hår.

Den stærke mand, som han blev beskrevet i medierne, faldt dog hurtigt fra hinanden.

Fanget med anden kvinde

For det lykkelige familieliv var langt fra så lykkeligt, som det så ud til. Det viste sig nemlig, at Scott ikke kun havde fået kærlighed derhjemme, men også hos flere andre kvinder.

Det kom frem, da kvinden Amber Frey pludseligt trådte frem og fortalte, at blot to uger inden konens forsvinden, havde Scott fortalt hende, at han var enkemand.

To lig fundet

I april måned kom gennembruddet i sagen endelig. Et par stødte på en gåtur med deres hund i San Fransisco Bay på et lig af et lille barn. Dagen efter skyllede desuden en kvindetorso i land blot halvanden kilometer væk.

Både kvindens hoved, fødder og arme manglede, og det var svært at fastslå, hvad dødsårsagen var. Men politiet var ikke i tvivl. Det var Laci og Conner, de havde fundet.

Få dage senere blev Scott Peterson anholdt.

Under retssagen lød forsvarets teori, at Laci skulle have mistet livet i kampen mod tre mænd, der havde forsøgt at bryde ind hos naboen. De omtalte mænd nægtede alle at have haft noget med drabet at gøre, og de blev også senere kendt uskyldige af politiet.

Scott, der i dag er 48 år gammel, nægter stadig at have slået sin hustru og ufødte søn ihjel.

Sponsoreret indhold