Krimi14. december 2020
Scandic lukker 19 hoteller ned midlertidigt
Danmarks største hotelkæde har valgt i første omgang at lukke 19 hoteller ned midlertidigt

Foto: Vidar Ruud/NTB/Ritzau Scanpix
Hotelbranchen er i den grad blevet ramt af corona.
Scandic, der er Danmarks største hotelkæde, fortæller i en pressemeddelelse (link fjernet), at de vil lukke 19 ud af deres 27 hoteller midlertidigt ned.
Scandics administrerende direktør i Danmark Søren Faerber er ærgerlig over udviklingen.
- De skærpede restriktioner i Danmark vil få store konsekvenser for hele branchen. Vi er en branche, der i forvejen er i knæ, og de udvidede nedlukninger i Danmark vil endnu engang gøre ondt i forhold til efterspørgslen og påvirke vores forretning negativt. Det betyder, at vi igen midlertidigt må lukke ned for 19 af vores hoteller, siger han.
I forbindelse med nedlukningen er over 200 medarbejdere sendt hjem. Nedlukningen er gældende indtil 3. januar.