Krimi16. marts 2021

Sarah Everard: Betjent ved gerningssted delte uhyggelige billeder og jokes i chatgruppe

En betjent, der stod vagt ved stedet, hvor 33-årig Sarah Everard blev fundet dræbt, er blevet suspenderet for at have delt ”upassende” materiale på de sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-03-12_kl._15.00.58.png

33-årige Sarah Everard forsvandt på vejen hjem fra en veninde. I en hel uge var den unge kvinde som sunket i jorden, før hun onsdag i sidste blev fundet dræbt.

Sarahs lig blev fundet i en sæk, som man bruger på byggepladser, i en skov tæt på Ashton i Kent i England.

Allerede dagen for inden – uden et lig – anholdt politiet en 48-årig mand, som er betjent hos Metropolitan Police.

Han er mistænkt for at have kidnappet og myrdet den 33-årige kvinde.

Og nu har sagen så fået en ny uhyggelig udvikling. Fredag delte en anden politibetjent en meme, der forestillede seks billede af en uniformeret politibetjent bortføre en kvinde.

De syge billeder delte betjenten med kollegaer, der dagen efter meldte det til chefen, som hurtigt fik taget betjenten af sagen.

Det skriver The Sun.

Familien blev kort efter informeret om den ondskabsfulde joke.

”Vi forventer, at betjente ophører sig professionelt på alle tidspunkter, dette gælder også i måden de bruger sociale medier”, siger en talsperson fra politiet.

Forhenværende detektiv hos Met Police siger til mediet, at man som betjent i grove sager ofte har brug for en god portion humor.

  • - Men de fleste ordentlige betjente kender grænserne. At joke om et frygteligt drab og en kidnapning, mens familien sørger, er fuldkommen uacceptabelt.

I weekenden blev den drabssigtede betjent fremstillet i retten. Da den 48-årige mand dukkede op i retten, havde han ifølge BBC et rødt sår i hovedet, og han talte roligt, da han blev bedt om at bekræfte sit navn, fødselsdato og adresse.

Det har tidligere været fremme, hvordan den sigtede mand fredag for anden gang på et døgn var blevet kørt på hospitalet for at blive behandlet for en hovedskade, der var opstået under hans varetægtsfængsling.

Sponsoreret indhold