Samantha Stites blev stalket i over 10 år: Så begyndte det rigtige mareridt

Amerikanske Samantha Stites har gennemlevet – og ikke mindst overlevet – et mareridt, som kun de færreste kan begribe.
I 2011 begyndte en mystisk mand at stalke den lyshårede kvinde fra Michigan. Samantha havde første gang mødt manden, da de begge gik i den samme kirke. Hun troede først, at han var ensom og manglede selskab og en at tale med.
- På et tidspunkt ændrede det sig dog, fortæller Samantha i dag ifølge People.
Manden – der viste sig at være den 41-årige Christopher Thomas – ville dog ikke lade Samantha være i fred. Han forfulgte hende, overvågede hende – og satte blandt andet en GPS-tracker fast til hendes bil, så han hele tiden vidste, hvor hun kørte hen.
Hans urovækkende opførsel betød, at Samantha gik til politiet, og Christopher Thomas fik et tilhold. Det afholdt ham dog ikke i at opsøge hende – og mere urovækkende afholdt det ham heller ikke fra at lægge en uhyggelig plan.
Når han ikke stalkede Samantha, byggede og finpudsede Christopher Thomas et lydtæt rum, han havde lejet hos et opbevaringsfirma.
Samme år, som han ellers havde fået sit tilhold, førte Christopher Thomas så sin uhyggelige plan ud i livet: Han kidnappede Samantha fra hendes hjem og førte hende til det lydtætte rum.
De næste 15 timer holdt han hende indespærret, men han gentagne gange forgreb sig på hende. Til al held lykkedes det sidst Samantha at undslippe, da hun fik overbevist gerningsmanden om, at hun ikke ville gå til politiet.
Det gjorde hun dog, og Christopher Thomas endte med at blive dømt. Sidste år blev han idømt en straf på minimum 40 års fængsel.
Tilbage sidder Samantha, der langsomt er ved at finde tilbage til livet:
- Retfærdighed er en mærkelig størrelse. Den kommer ikke nødvendigvis i form af fængselsår, siger Samantha i dag ifølge det amerikanske medie.
- Jeg kan aldrig vende tilbage til tiden før, jeg blev kidnappet. Og det er noget, jeg har måttet sørge over. Men at vide, at jeg endelig er et nyt sted, og at jeg kan føle mig tryg, når han er væk fra gaden, og at jeg er beskyttet, betyder meget. Jeg føler mig fri, siger hun.