Krimi14. februar 2024

Samantha kom aldrig hjem fra løbetur: "Mor, vær sød at komme hjem"

Samantha Murphy kom ikke hjem fra sin løbetur for halvanden uge siden
Politiet frygter, at der er sket 51-årige Samantha Murphy noget.
Politiet frygter, at der er sket 51-årige Samantha Murphy noget.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Australsk politi udsender efterlysning: Kvinde forsvundet under løbetur

Den mystiske sag, om den 51-årige mor til tre Samantha Murphy er nu officielt blevet erklæret "mistænkelig" af politiet i den australske by Victoria.

– Det er uden tvivl usædvanligt, når vi ikke har været i stand til at lokalisere nogle spor af hende eller nogle beviser i den periode, der er gået, siger politichef Shane Patton til Radio 3AW.

Det skriver flere medier herunder Daily Mail og The Guardian.

4. februar begav den australske kvinde sig ud på en løbetur i den såkaldte Canadian State Forest. Men 51-årige Samantha Murphy vendte aldrig retur.

– Det er mistænkeligt, uanset om det betyder, at der er sket en forbrydelse eller ej. Af åbenlyse årsager efterforsker politiet det, at en kvinde har været forsvundet i en længere periode.

Afdelingen for "forsvundne personer" hos Victoria Police var onsdag morgen til stede ved familiens hus. Her arbejdede efterforskere i mere end en time.

Politiet har udtalt, at de ikke har nogle beviser, der tyder på, at der er sket en forbrydelse. Politiet har ikke udtalt, om den 51-årige mor har brugt sin bankkonto eller telefon siden sin forsvinden.

Familiens håb

Torsdag brød kvindens mand, Mick, og hendes ældste datter stilheden. De opfordrede offentligheden til at bidrage med enhver information, der kan hjælpe dem med at finde deres elskede Samantha.

– Folk forsvinder ikke bare ud i ingenting, sagde den desperate Mick.

– Uanset om det er en lille ting, som du måske tror er relevant, så ring bare til politiet og fortæl dem om det.

– Mor, vær sød at komme hjem snart, jeg kan ikke vente til jeg ser dig igen og give dig det største kram og skælde dig ud for at gøre os så bekymrede. Jeg elsker dig, sagde parrets ældste datter.

Fredag morgen blev Mick Murphy spottet foran Buninyoung Politistation med en stort smil. Manden havde været inde på stationen i en time, før han blev eskorteret ud til sin bil af en betjent.

En overvågningskamera i familiens indkørslen fangede Murphy klokken syv om morgenen foran familiens hjem. Hun var iført en lilla løbe tanktop og sorte leggings.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-14/screenshot-2024-02-14-at-14.56.27.png
Samantha blev fanget på overvågningsvideo på vej ud på sin løbetur.
 Foto: Privat

Murphys forsvinding sker blot et år efter Sissy Austin blev angrebet på sin løbetur i området, hvor også den 51-årige kvinde forsvandt.

Austin blev tæsket af en mand, mens hun løb ved en skov. Hendes overfaldsmand er aldrig blevet fundet. Politiet har i den sag udtalt, at manden, der slog Austin bevidstløs med en sten, der var bundet til en pind, var hvid, iført sorte bukser og en kasket.

Den unge kvinde løb fire kilometer tilbage, hvor hun ringede til politiet.

Austin udtalte onsdag til Guardian Australia, at politiet endnu ikke har kontaktet hende i forbindelse med sagen om forsvundne Samantha Murphy.

– Min grund til at have en stemme i dette er, at min historie forhåbentligt kan hjælpe med at finde Samantha.

Sponsoreret indhold