Krimi17. maj 2022

Sagen vokser: Hooligan tiltalt for endnu et voldtægtsforsøg

Den tiltalte 29-årige tidligere hooligan-leder, der lige nu sidder tiltalt ved Retten i Glostrup for et stort antal overgreb, er blevet tiltalt for at have krænket endnu et offer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/masket.png
 Foto: Privatfoto

Fra 14 til 15 ofre.

Sagen mod den tiltalte tidligere hooligan-leder vokser nu med endnu et offer.

Det er kommet frem tirsdag, hvor anklagemyndigheden hos Københavns Politi i en pressemeddelelse fortæller om de nye anklager.

Den 29-årige mand sidder i forvejen tiltalt for at have seksuelt krænket hele 14 drenge og unge mænd.

ANDET SEKSUELT FORHOLD END SAMLEJE

En ung mand har i forbindelse med retssagen henvendt sig til Københavns Vestegns Politi, hvor han har fortalt om, hvordan han er blevet udsat for forsøg på voldtægt af den tiltalte hooligan-leder.

På den baggrund startede politiet en intensiv efterforskning, der nu har ført til endnu en anklage mod den 29-årige mand.

Den tidligere hooligan-leder tiltales derfor for vold, trusler og for at have tvunget sig til andet seksuelt forhold end samleje samt voldtægtsforsøg.

Alle tiltaler, som den 29-årige mand allerede kæmper mod i den verserende sag ved Retten i Glostrup.

- Der er grund til at anerkende det mod den mulige forurettede har vist, ved at komme til os. Skulle der sidde andre derude med lignende oplevelser, så vil jeg opfordre til, at man kontakter politiet, siger specialanklager Morten Frederiksen i pressemeddelelsen.

- JEG ER SØD OG BETÆNKSOM

Den tidligere hooligan-leder nægter alle anklager.

- Jeg er sød og betænksom, udtalte den anklagede 29-årige mand på et tidligere retsmøde, da han blev bedt om at beskrive sig selv.

Det er Specialanklager Morten Frederiksen ikke helt enig i - han mener derimod, at den tiltalte udviser psykopatiske træk.

Retssagen har indtil nu været præget af flere optrin, hvor hooligans og rockere har udtrykt deres foragt mod den tiltalte, og ved flere lejligheder har svinet ham til.

Sponsoreret indhold