Krimi26. maj 2021

Så våd bliver onsdag

Husk paraplyen og regnfrakken for onsdag falder der store mængder vand ned over landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200925-130041-5_17mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

De fleste af os drømmer nok om lidt sol på snuden, bare ben og luftige sommerkjole.

Men onsdag bliver altså ikke dagen. I stedet skal du formentlig finde din sylvester, regnfrakke og paraply frem, hvis du gerne vil undgå at lufte af våd hund, når du kommer frem.

Et lavtryk over Danmark sørger nemlig i dag for, at der kommer endnu mere regn en maj allerede har budt os.

Nogle steder kan der falde over 20 millimeter regn.

De fleste early birds har nok lagt mærke til, at morgenstunden har budt på regn og skyer.

Det skriver TV 2.

Især i Djursland, på Fyn og Sønderjylland tonser det onsdag morgen ned med regn. I Østjylland og Sydjylland er der tale om regulær heldagsregn, hvor der i en periode fra klokken 6.00 til 12.00 kan falde på til 25 milimeter.

I de resterende dele af landet går vi dog ikke fri fra regnen, her falder regnen som byger.

I den østlige del af landet kan man være så heldig at opleve enkelte solstrejf.

På landsplan er der i maj faldet 88 milimeter nedbør, det placerer måneden som den næstvådede maj i dansk vejrhistorie.

Sponsoreret indhold