Krimi27. juli 2021

Så sin søn spille fodbold: Far mast ihjel under stillads

En far fra Brisbane har mistet livet, da en stillads faldt ned over ham, mens han var til fodbold med sin søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-07-26_kl._13.01.41.png

"Vi er fuldkommen knuste. Han var bare ude og se sin søn spille fodbold, men han kom aldrig hjem".

Sådan lyder det fra konen til den 37-årige mand, der søndag blev hastet til hospitalet, efter han under sin søns fodboldkamp endte en uhyggelig ulykke.

Det skriver det australske medie News.

Han var blevet mast, da et stillads, der angiveligt bliver brugt til fotografer, ved fodboldbanen styrtede til jorden. Kort efter ankomsten til hospitalet blev han erklæret død.

"Andy Jones var min mand, min bedste ven og far til fire smukke børn", skriver Rhianne Jones på Facebook.

Mandag berkæftede fodboldklubben den tragiske nyhed.

"Vores kondolencer går til hans børn, familie og venner, og vi beder jer respektere deres privatliv".

Klubben har desuden besluttet at aflyse alle fodboldrelaterede aktiviteter indtil onsdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-07-26_kl._13.13.05.png

Andy Jones blev bare 37 år gammel. Foto: Privat/Facebook

Ven af familien Melissa Edward startede mandag en indsamling for at kunne dække begravelsesomkostningerne.

"Andy blev på tragisk vis dræbt i en frygtelig og uventet ulykke, mens han så sin søn spiller fodboldkamp. Andy efterlader en kærlig kone og fire børn i alderen fra 2 år til 14", skrev hun.

Politiet i Queensland opfordrer alle med video eller informationer om ulykken til at kontakte dem.

Sponsoreret indhold