Krimi27. januar 2021

Så mange hajangreb var der i 2020

Florida History Museum har registreret alle hajangreb i 2020 og undersøgt dem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaem8djawsec002_342055.jpg
 Foto: MEGA

129 gange har hajer angrebet mennesker i 2020.

Det har Florida Museum netop opgjort i deres årlige undersøgelse af hajangreb.

Museumet har registreret alle hajangreb i verden, og har undersøgt dem nøje for at fastslå, hvad der er sket.

I alt er 13 personer døde af et angreb i det forrige år. Det er et stykke over, hvor mange der normalt mister livet efter et hajbid. De seneste fem år har kun fire personer gået bort i gennemsnit.

57 gange har hajerne uprovokeret angrebet mennesker.

Det ligger lidt under de seneste års niveau, hvor der har været 80 uprovokeret hajangreb årligt.

Et "provokeret" angreb fra haj, skriver de i undersøgelsen, karaktiseres ved for eksempel en gruppe dykkere, der opsøger hajerne. Et "uprovokeret" angreb er, når haj angriber en surfer eller en person, der svømmer ved en strand.

Florida Museum skriver i undersøgelsen, at deres arbejde har været hæmmet af coronavirussen. Ved flere hajangreb er årsagen ikke blevet undersøgt grundigt, da de lokale myndigheder ikke har været tilstede.

Sponsoreret indhold