Krimi1. maj 2024 (opd. 5. september 2024)

S-tog tilbage på sporet i Køge efter storbrand

Efter en hektisk tirsdag med skibsbrand og sundhedsskadelig røg i Køge - politiet har givet grønt lys for at borgere igen kan gå udendørs
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Branden er meget voldsom.
 Video: Presse-fotos.dk

Onsdag morgen kan man igen tage toget til og fra Køge som normalt, efter at driften af intercitytog og regionaltog er blevet normaliseret i kølvandet på en skibsbrand ud for den sjællandske by.

Det oplyser DSB ifølge TV 2.

DSB oplyser desuden, at S-togene vil begynde at køre normalt igen i løbet af onsdag morgen.

Tirsdag opstod der brand i et skib, der ligger i havnen i Køge ud for Nordhavnsvej. Skibet er lastet med metal- og plastikaffald.

På grund af politiets arbejde i forbindelse med branden kørte der en periode i løbet af tirsdag eftermiddag og aften ikke tog hverken til eller fra Køge Station og Køge Nord Station.

Som følge af branden drev sundhedsskadelig røg ind over Køge by.

Derfor skulle folk i området holde sig indendørs og lukke vinduer og døre, lød det fra politiet i en beredskabsmeddelelse. Der blev også udsendt sirenevarsel.

Onsdag morgen meddeler Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2, at branden i skibet er slukket, og at borgere kan færdes frit.

Sponsoreret indhold