Annonce
KrimiI går (opd. I går)

S-ordfører vil undersøge, om ikonisk skrabe-julekalender er ulovlig

Socialdemokratiets skatteordfører, Anders Kronborg, vil have Spillemyndighederne på banen, efter der er sået tvivl om hvorvidt Danske Spils skrabe-julekalender bryder markedsføringsloven
Designet på den ikoniske julekalender kan være ulovlig, lyder det nu.
Designet på den ikoniske julekalender kan være ulovlig, lyder det nu. Her ses 2019-udgaven.
 Pr-foto: Danske Spil
Annonce

Anders Kronborg, der er skatteordfører for Socialdemokratiet, vil have undersøgt, om Danske Spils populære skrabe-julekalender er på kant med markedsføringsloven.

Det sker, efter en ekspert overfor Radio IIII har vurderet, at skrabe-julekalenderen kan være i strid med markedsføringsloven.

- Er der eksperter, der antyder, at julekalenderen kan være på kant med markedsføringsloven, så har vi et politisk ansvar for at slå ned på det og spørge kritisk ind til om det er tilfældet, siger Anders Kronborg til Radio IIII.

Det er ulovligt ifølge spilleloven at markedsføre spil mod personer under 18 år.

Ifølge advokat med speciale i markedsføringsret Heidi Højmark Helveg så henvender Danske Spils skrabe-julekalender sig også til børn under 18 år, fordi den blandt bruger nisser og en julemand i illustrationen i midten af julekalenderen.

Annonce

- Det er helt sikkert på kanten. Om det er over kanten, det er jo altid svært at sige, lige præcis hvor den kant ligger. Men det kan være i strid med lovgivningen, det vil jeg mene, siger hun med henvisning til illustrationen i midten af julekalenderen.

Danske Spil skriver til Radio IIII, at skrabe-julekalenderen kun markedsføres til voksne, og at det tydeligt står på kalenderen, at den ifølge loven kun må købes af personer over 16 år.

Annonce

- Vi opfordrer til, at vores skrabe-julekalender kun bruges af dem, den er beregnet til, skriver Danske Spil.

Derudover skriver Danske Spil, at de hvert år indsender et billede af kalenderens design til brug for Spillemyndighedens behandling for at få lov til at lancere skrabe-julekalenderen. Det har de også gjort i år, og Spillemyndigheden har ifølge Danske Spil ikke haft bemærkninger til designet.

Annonce

Spillemyndigheden skriver til Radio IIII, at de ikke kommenterer på den enkelte sag. Men at de blandt andet vurderer, om der er elementer i markedsføringen, som er målrettet børn og unge.

Det undrer Anders Kronborg, at Spillemyndighederne ikke vil stille op til et interview om julekalenderen. Derfor vil han nu spørge Spillemyndighederne, hvordan man har vurderet, at skrabe-julekalender udtryk ikke er i strid med lovgivningen.

- Danske Spil har en helt særlig forpligtelse til at være på den rigtige side af kridtstregen, siger han.

Annonce

Sponsoreret indhold