Rystende detalje: Idaho-mistænkte Bryan Kohberger søgte job hos politiet før drabene

Stadig flere detaljerne om de gerninger, som 28-årige Bryan Kohberger er mistænkt for at have begået mod fire samboende Idaho-studerende ihjel, dukker op.
Den ene mere hårrejsende end den anden.
Nu viser det sig, at den drabssigtede Bryan Kohberger var til jobsamtale på hos den lokale politienhed bare syv måneder før, Kaylee Goncalves, Madison Mogen, Xana Kemodle og Ethan Chapin blev stukket ihjel midt om natten i deres fælles hjem.
Bryan Kohberger, der selv læser på Washington State University, skrev en netop offentliggjort mail til den overordnede ved Pullman Police, Gary Jenkins, i starten af 2022.
Det skriver flere medier, herunder Inside Edition.
– Det var en stor fornøjelse at mødes med dig i dag for at dele mine tanker og begejstring vedrørende assistance i efterforskningsarbejdet og offentlig sikkerhed, skrev Bryan Kohberger den 12. april i henvendelsen til politichefen.
– Jeg ser frem til at høre fra dig, sluttede han mailen.
Herefter svarede Jenkis fra Pullman Police Department:
– Dejligt også at mødes med dig.

Ville have særlig stilling
Kohberger mødtes med Gary Jenkins med henblik på at få den tre år lange stilling som assisterende researcher – en stilling, som var oprettet af hans eget universitet, og som Bryan Kohberger ikke ville være en helt utænkelig kandidat til, i og med at han stod på tærsklen til at skulle læse doktorgrad i kriminologi.
I jobbeskrivelsen lød det blandt andet, at den assisterende reseacher skulle aflaste de lokale politikontorer med blandt andet analyse af data og afrapportering.
Det fremgår ikke af den netop offentliggjorte korrespondance, om Bryan Kohberger fik jobbet, især da politiafdelingen ifølge New York Times ikke har ville udtale sig om deres kontakt til den nu drabstiltale Kohberger.

Jobbet, som den 28-årige studerende søgte, var sat til at løbe fra den 22. august, mens Idaho-mordene skete den 13. november.
Drabene på de fire unge mennesker rystede den lille universitetsby Moscow i staten Idaho, hvor der ikke var blevet registreret et mord i syv år.
Ofrene - alle 20 og 21 år gamle - havde brugt lørdag aften i nærheden af campus, hvor de enten festede i private rammer eller på en bar, før de vendte hjem sent på natten.
Politiet arresterede Kohberger i slutningen af december.