Krimi12. maj 2020

Ryanair vil på vingerne igen: Sådan bliver din flyvetur i fremtiden

Selskabet har planer om at genoptage 40 procent af flyvningerne, men det bliver med et helt særligt sæt regler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ryanair.jpg
 Foto: MEGA

Det budgetvenlige, irske flyselskab Ryanair vil fra den 1. juli genoptage 40 procent af deres planlagte ture.

Det oplyser de i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Men har du planer om at indløse billet til en tur, bliver det dog alligevel nok ikke helt som det plejer at være.

For i forbindelse med turen på vingerne igen, kommer Ryanair også med en række restriktioner og regler, som passagerer må overholde med hensyn til potentiel coronasmitte.

Eksempelvis er alle rejsende nødt til at bære maske, lyder det.

Ryanairs direktør Eddie Wilson fortæller, at også økonomien og tursimen vil nyde godt af, at flyene letter igen:

- Efter fire måneder er det tid til, at Europa kommer på vingerne igen, så vi kan genforene venner og familier, så folk kan komme tilbage på arbejde, og så vi kan genstarte Europas turistindustri, lyder det.

For at sikre så god afstand, hygiejne og sikkerhed som muligt vil der ske en række ændringer i oplevelsen af at flyve i fremtiden. Få et overblik over de nye restriktioner herunder:

I lufthavnen: 

  • - Brug digital indtjekning online i så vidt muligt omfang.
  • - Tjek din temperatur, før du rejser. Du kan også risikere at blive tjekket, når du befinder dig i lufthavnen før eller efter flyvningen.
  • - Bær maske hele tiden - både i lufthavnen og ombord på flyet.
  • - Minimér din kontakt med personale ved at tjekke baggage ind ved hjælp af selvbetjening. Vælg "fast track", så din ventetid i køer er begrænset.
  • - Hold afstand til dine medpassagerer og brug håndsprit på vej gennem lufthavnen.
  • Ombord:

  • - Passagerer vil blive kaldt til boarding enkeltvis, så der ikke opstår køer i gangene eller på broerne ud til flyet.
  • - Flyvemaskinerne er indvendigt rengjort, afsprittet og udluftet hvert døgn.
  • - Det er ikke tilladt at stå i kø til toilettet ombord, ligesom alle passagerer bedes blive siddende under hele flyvningen, hvis dette er muligt.
  • - Der vil være begrænset service ombord og alle betalinger skal foregå gennem kontaktløs betaling.
  • - Når din rejse er slut, forventes det, at du beholder din maske på gennem hele lufthavnen efter ankomst. Og at du stadig holder afstand.

Selvom hjørnestenene i en forsvarlig genoptagelse af flyvninger er masker og temperaturtjek, er det social distancering i selve lufthavnene og i kabinen, der betegnes som det afgørende lyder det fra selskabet.

Regeringen i Storbritannien, der udgør en stor del af Ryanairs marked, fortalte for nyligt, at personer, der ankommer med fly fra andre lande, vil blive pålagt at gå i selvisolation i to uger efter ankomst.

Den plan bliver ifølge Ritzau kaldt "idiotisk" af Ryanair-chef Michael O'Leary.

Herunder kan du se Ryanairs nye videoguide til færdsel i lufthavnen og efterfølgende flyvning under de nye regler:

Sponsoreret indhold