Krimi3. november 2021

Rørende øjeblik: Her bliver lille Cleo Smith reddet

Politiet har offentliggjort det rørende øjeblik, hvor betjente reddede 4-årige Cleo Smith fra sin kidnapper
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De australske betjente, der tirsdag aften dansk tid reddede 4-årige Cleo Smith fra sin kidnapper, afslører det rørende øjeblik.

I en video, der netop er blevet offentliggjort af australsk politi, kan man se det gribende øjeblik, hvor den lille pige bliver båret ud fra det hus, hvor hun de sidste 18 dage har været holdt indespærret.

Du kan se videoen øverst i denne artikel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-11-03_kl._08.36.33.png

Her bliver Cleo reddet i sikkerhed. Foto: Video

Betjent Cameron Blaine fortæller, at hans første reaktion var chok, da det gik op for ham, at der var tale om den forsvundne pige. Men chokket blev hurtigt afløst af ”glæde, naturligvis”.

- Det kunne være hjem som helst. Men det endte altså med, at jeg var en af de fire fyre, der var de heldige til at kunne gå gennem den dør og redde hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2021-11-03_kl._07.18.30.png

Lille Cleo på hospitalet, efter hun er blevet reddet. Foto: Police handout

Betjenten tilføjer, at det var ”fuldstændig fantastisk” og ”vidunderligt” at finde Cleo i huset.

- Jeg spurgte hende, hvad hendes navn var. Jeg ville bare være helt sikker… det lignede hende i hvert fald.

Betjenten spurgte den lille pige tre gange, før hun svarede.

- Hun kiggede på mig og sagde ”Mit navn er Cleo”, og det var det. Så vendte vi os om og gik ud af huset. Ikke længe efter sad vi i bilen, og en anden betjent ringede til Cleos forældre og sagde ”Vi har en her, der gerne vil tale med jer”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/1773f2c31ec7a36a5668a487740ea69ac70d75f3.jpeg

Cleo forsvandt fra et telt for 18 dage siden. Foto: Privat

- Det var en fantastisk følelse at kunne lave det opkald, tilføjer han.

Efter hun blev reddet, blev lille Cleo Smith kørt på hospitalet. Hun er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt. Hun er også blevet genforenet med sin mor Ellie og stedfar Jake.

Cleo Smith forsvandt for 18 dage siden fra sit telt – 70 kilometer fra forældrenes hjem.

Politiet har siden ledt med lys og lygte efter den lille pige, og tips ledte dem altså i retning af et hus i Carnarvon.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2021-11-03_kl._07.19.44.png

Cleo er blevet genforenet med sin mor Ellies og sin stedfar Jake. Foto: Privat

Tirsdag aften dansk tid brød politiet ind i huset, hvor de fandt den 4-årige pige.

Huset ligger ganske tæt på Smith-familiens hjem, men det er endnu uklart, om husets beboer – en 36-årig mand – kendte Smith-familien.

Den 36-årige mand er nu i politiets varetægt.

Naboer beskriver ham som ”stille” og ”ensom”, men naboerne havde ikke troet, at han var i stand til at bortføre en lille pige.

Sponsoreret indhold