Krimi30. november 2022
Røg i lejlighed på Blågaards Plads
Onsdag morgen er både Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og Akutberedskabet til stede ved en lejlighed på Nørrebro efter en melding om røg

Foto: Politi.dk
Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og Akutberedskabet er lige nu massivt til stede på Blågaards Plads i København.
Det sker efter en melding om røg fra en lejlighed.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.
'Fundet en lejlighed på 4 sal, der er pakket med røg og sætter ind med røgdykkere,' skriver de.
Beredskabet oplyser endvidere, at branden er lokaliseret til en elevatorskakt, og derfor skal det undersøges om røgen har spredt sig til flere lejligheder i bygningen.
'Prognose er en times tid endnu,' skriver de.
SE og HØR følger sagen.