Krimi20. januar 2022

Robinho idømt 9 års fængsel

Den tidligere verdensstjerne Robinho skal ni år i fængsel for voldtægt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201017-123555-l-1920x1281we.jpg
 Foto: Douglas Magno/AFP/Ritzau Scanpix

Robinho, der blandt andet har spillet for Real Madrid og Manchester City, er blevet idømt ni års fængsel for voldtægt.

Robinho blev idømt ni års fængsel i 2017, men har siden anket dommen ved flere retsinstanser.

Retten i Rom har dog nu afsagt den endelige dom, der lyder på ni års fængsel til den tidligere Milan-spiller.

Robinho er sammen med sin ven, Ricardo Falco, blevet idømt ni års fængsel for sammen at have voldtaget en 22-årig albansk pige på natklubben Sio Café i Milano.

Siden 2017 har de ellers benægtet alle anklager.

Fire andre mænd blev ligeledes beskyldt for at have deltaget i gruppevoldtægten, men de forlod Italien under efterforskningen af sagen, og blev derfor ikke tiltalt. Deres sager kan dog blive åbnet igen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201017-014705-7-1920x1352we.jpg

Robinho spillede i AC Milan fra 2010 til 2015. Voldtægten blev begået på et diskotek i Milano i 2013. Foto: Giuseppe Cacace/AFP/Ritzau Scanpix

SKAL UDLEVERES TIL ITALIEN

Robinho stoppede sin karriere i 2020, hvor han 'spillede' for barndomsklubben Santos FC i Brasilien. Grundet hans retslige problemer nåede han dog aldrig at spille en officiel kamp efter sin tilbagevenden.

Robinho skal derfor udleveres til Italien for at kunne afsone sin fængseldom.

Det er dog ikke givet, at Brasilien udleverer Robinho og hans kammerat, hvorfor det Italienske retssystem også kan anmode om, at Robinho skal afsone sin dom i et brasiliansk fængsel.

Ved den oprindelige dom i 2017 fik den 22-årige pige krav på en erstatning på 60.000 euro (omkring 450.000 danske kroner).

https://imgix.seoghoer.dk/587359bz-1920x1958we.jpg

Robinho nåede også at spillede 100 kampe for det brasilianske landshold i sin karriere. Her fotograferet under VM i 2006. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold