Krimi1. december 2020

Rita frygtede, datteren var besat af dæmon: Så blev hun dræbt af 100 knivstik

Isabella Camilleri fra Sydney-forstaden St. Clair var frygteligt optaget af gyserfilm, før slog sin mor ihjel i et grusomt knivdrab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_44.png
 Foto: Instagram, Rita Frances

Retten i Sydney behandler i disse dage en blodig sag – en ung kvinde har på bestialsk vis slået sin egen mor ihjel.

Og nu kommer det frem, at den 57-årige Rita Camilleri som blev halshugget og dræbt, kort forinden betalte en clairvoyant 2500 dollars - eller omkring 15.000 danske kroner – for at kurere datteren for en dæmonisk besættelse.

Men i stedet for at sikre datteren Jessica "helbredelse", endte hun i stedet som offer for hendes grusomme ugerning.

SE og HØR advarer om voldsomme beskrivelser i denne artikel.

Australske News.com skriver, at den nu afdøde mor var bekymret og desperat for at ”få dæmonen drevet ud” af datteren Jessica, 26.

Derfor betalte hun et lokalt såkaldt medium – en specialist i afdødekontakt og spiritualitet – fra Queen Street i forstaden St. Clair.

- Hun betalte pengene, men fik aldrig den ydelse, som hun betalte for. Jeg mener, hun var desperat for at få enhver form for hjælp, fortalte en veninde, Kristi Torrisi, i retten.

I disse dage, over et år efter det modbydelige drab, kommer det desuden frem, at den drabstiltalte datter, Jessica Camilleri, går op i horrorfilm.

Hun elsker at se især "Jeepers Creepers"-filmene, der omhandler en kødædende dæmon – kendt som ”the creeper”, som fortærer personer for at overtage deres kroppe, eller dele af dem.

Hendes yndlingsfilm – "Texas Chainsaw Massacre" - på dansk "motorsavsmassakren" handler ligeledes om en brutal morder, der kidnapper sine ofre på en tankstation, for han skærer dem i småstykker.

Hovedet lå på fortovet

Detaljerne, der kom frem i retten om Jessicas drab på moderen, var da også som taget ud af en slem gyser.

Rita Camilleris afhuggede hoved blev fundet på fortovet nær hendes hjem, mens de øvrige kropsdele lå spredt på køkkengulvet – inklusiv hendes afskårne næsetip.

- Jeg blev ved med at dolke og dolke, fortalte den 26-årige datter, før hun tilføjede:

- Jeg skar hendes hoved af.

Den forfærdelige forbrydelse, som Jessica nægter sig skyldig i, foregik sidste år sent om aftenen den 20. juli i hende og moderens fælles hjem vest for den australske storby, i den stille forstad St. Clair.

Anklager Tony McCarthy fortalte en rystet jury, at Jessica stak sin mor intet mindre end hundrede gange.

Trusler og chikane

Jessica havde op til drabet chikaneret og truet flere familiemedlemmer og bekendte, ligesom hun også havde ringet til komplet fremmede og fortalt, at hun havde planer om at skære deres hoved af med en kniv.

- Jessica har en lang historik, hvor hun har angrebet og chikaneret folk, fortalte McCarthy, som også mente, at hendes mor, Rita, var blevet overbeskyttende overfor sin datter.

Jessica brugte adskillige knive til at dolke sin stakkels mor ihjel. Et par af dem nåede endda at gå i stykker, mens hun gennemførte sin frygtelige forbrydelse.

Nægter sig skyldig

Efter den grusomme halshugning løb den unge kvinde ud på gaden med hovedet.

Her blev hun fundet af politiet, mens hun stod og klamrede sig til en vandflaske. Helt ude af den og dækket af blod.

- Hun fortalte dem med det samme, hvad hun havde gjort, hvorefter hun pegede på hovedet, då lå lige foran naboens hus, fortæller anklageren.

https://imgix.seoghoer.dk/47573959_127594114916445_4552836011465375744_o.jpg
 Foto: Facebook, Isabella Jessica Isabella

26-årige Jessica Camillieri holder fast i, at hun handlede i selvforsvar, da hun på barbarisk vis skar hovedet af sin mor (Foto: Facebook, Isabella Jessica Isabella)

Den drabssigtede Jessica Camilleri påstår, at det var hendes mor, der først begyndte at gribe fat om hendes hår, før hun forsøgte at stikke hende med en kniv.

Altså handlede hun i selvforsvar den skæbnesvangre aften i 2019.

Hendes forsvarsadvokat Nathan Steel påpeger, at den forstyrrede kvinde har haft store mentale problemer, der har gjort hende ude af stand til at indse, hvad hun har gjort i det øjeblik, hun på bestialsk vis slog sin mor ihjel.

Jessica havde flere alvorlige psykiske diagnoser. Hun var desuden hårdt presset og udsat for massiv mobning på den skole, hvor hun gik til daglig.

Hun nægter sig som nævnt skyldig, og holder fast i forklaringen om selvforsvar.

Sagen forventes at fortsætte de næste fem dage.

Sponsoreret indhold