Krimi25. marts 2020

Rigmands-fest: De har spredt dræber-virus i USA

En 40 års fødselsdagsfest i et rigmandskvarter i staten Connecticut er blevet udråbt til at være ”Party-Zero”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-03-25_13_29_21-billeder.jpg
 Foto: MEGA

Alvoren er for alvor ved at gå op for amerikanerne, nu hvor coronavirussen for alvor har fået fat i landet. Især New York er hårdt ramt, hvor der allerede er 25.000 smittede.

Nu har man fundet frem til, hvor en af de første smittekilder startede med at sprede sig i USA.

Det skriver The New York Times.

I overklasse-kvarteret Westport i staten Connecticut holdt en mand sin 40-års fødselsdag den 5. marts. Her havde inviteret 50 gæster til sit hjem.

Til festen havde han sørget for en overdådig buffet og spektakulær fest.

Det har siden vist sig, at over halvdelen af gæsterne blev smittet med coronavirus til den eksklusive fest.

Flere af deltagerne kom fra flere forskellige stater i USA, hvor de rejste hjem efter festen. De har nu startet nye smittekæder rundt omkring i landet. Mange af dem boede i New York City.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-03-25_13_18_48-billeder.jpg

Myndighederne i Connecticut gør status på situationen. Foto: MEGA

En gæst rejste dagen efter hjem til Johannesburg i Sydafrika. Allerede ombord på flyet fik han det dårligt. Efter få dage blev han testet i Sydafrika, hvor det blev slået fast, at han havde coronavirus.

Han forsøgte at kontakte alle dem, der havde været med til festen med den dårlige nyhed.

Men mange var allerede rejst hjem, hvor de havde haft flere stop på vejen.

Flere ramte

En af gæsterne, Julie Endich, skriver på Facebook, at hun fik symptomer 8. marts. Tre dage efter festen.

’Jeg vågnede den morgen med meget ondt i brystet, det strammede og føltes også tungt i brystet.’

’Som dagen skred frem, fik jeg ondt i kroppen, kuldeture og feber samt hovedpine. Det ramte mig hurtigt. Det føltes som det dobbelte af en influenza! Jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg var sengeliggende og havde meget høj feber,’ skriver hun på Facebook.

Efter fire dage blev Julie Endich testet. Og ikke uventet havde hun corona.

I Connecticut var der ingen registrerede tilfælde af den dødelige sygdom. 20 dage senere har 10 personer mistet livet og over 415 er smittet.

Alene i rigmandsbyen Westport er der 75 tilfælde, og er det sted i staten, hvor der er flest smittet.

I sidste uge blev staten lukket ned, som man har set det flere steder i Europa. Restauranter og barer er lukket.

Senatet i USA har netop bevilget en økonomisk på gigantiske to billioner dollar eller om man vil:

2.000.000.000.000 dollars.

I alt er over 50.000 smittet i landet.

Sponsoreret indhold